Aston Villa har hentet nye kræfter til deres midtbane i form af franskmanden Morgan Sanson. Det bekræfter klubben på sin hjemmeside tirsdag.
Morgan Sanson kommer til Aston Villa fra Olympique Marseille, hvor han i en årrække har været en nøglespiller, og han er blevet udstyret med en aftale, der gælder for de kommende fire og et halvt år.
I de seneste uger har der været rygter om transferen, som Aston Villas danske sportsdirektør, Johan Lange, har spillet en rolle i. Tidligere har Telegraph påpeget, at det især er den tidligere FC København-boss, der har stået for denne handel.
Læs også:Mandagens rygtebørs: Premier League-klubber jagter Mikkel Damsgaard
Flere engelske medier har skrevet, at prisen befinder sig i omegnen af 115 millioner kroner.
Selv glæder Morgan Sanson sig også til at bidrage i Aston Villa.
- Jeg talte med træneren, og han er en dygtig træner, som fans værdsætter. Han står for god fodbold, og holdet spiller godt. Jeg kan også godt lide de spillere, der spiller for holdet.
- Jeg er meget spændt på at spille sammen med mine nye holdkammerater. Jeg har set holdet meget intenst, siden vi begyndte talte med klubben. Jeg elsker holdet, og jeg elsker ånden. Jeg er en kriger, og jeg kan godt lide den, når alle spillerne løber for holdet og løber for klubben. Jeg sætter pris på at se Villa, fordi det er god fodbold, siger Morgan Sanson.
Morgan Sanson, 26 år, kommer til Premier League med mere end 200 kampe i Ligue 1 på cv’et. I alt har han spillet 220 kampe med 35 mål til følge i den bedste franske række, hvor han i de seneste år har spillet for Marseille, men tidligere har repræsenteret Montpellier.
Læs også:Storklub griner af bud fra Johan Lange: Det er latterligt