Jannik Vestergaard startede igen inde for Southampton, da Sheffield United søndag blev besejret med 3-1 i sæsonens sidste kamp.
Omvendt var Pierre-Emile Højbjerg, der rygtes væk fra klubben, ingen steder at se, hvorfor der blev hældt yderligere brænde på transferbålet, som de engelske medier har tændt i løbet af de seneste uger.
Læs også:Medie: Tottenham sikre på Højbjerg-transfer
Administrerende direktør Martin Semmens erkender over for BBC, at danskeren ikke var fokuseret nok til at spille.
- Pierre har altid sagt, at han ville være professionel og gøre et fantastisk stykke arbejde hver eneste dag hos os, og det har han gjort. Han har spillet, han har trænet, han har været suveræn. Men samtidig har han hele tiden sagt, at hvis muligheden skulle opstå, vil han gerne spille i Champions League. Det har vi respekteret og holdt døren åben, lyder det indledningsvist.
Læs også:Tottenham jagter Højbjerg: Vi kan ikke være reaktive
- Hvis han ønsker at skifte til en anden klub, og denne klub har pengene og evnerne til at købe ham, kommer vi til at tage diskussionen.
- Pierre bør ikke være med holdet i dag (i går, red.), når han ikke kan være 100 procent fokuseret. Han har ikke gjort andet end at være 100 procent fokuseret hver eneste dag, så det ville være forkert at sætte ham på banen, når han ikke er klar.
Enten Everton eller Tottenham virker som den mest oplagte destination for Højbjerg.
Læs også:Lørdagens rygtebørs: Solskjær lun på Ansu Fati
Læs også:Hasenhüttl om Højbjerg-fremtid: Jeg ved det ikke
Læs også:David Nielsen afslører AGF's succesopskrift