Takket være et historisk mål fik Tottenham søndag skovlen under Manchester City.
Tottenham vandt 1-0, og kampens ene mål blev scoret af Harry Kane. Det var Kanes 267. scoring for Tottenham.
Dermed overgik han Jimmy Greaves, der scorede 266 gange fra 1961 til 1970, og blev alle tiders topscorer for klubben fra det nordlige Tottenham.
Kane har lavet de 267 mål i 416 kampe. Pierre-Emile Højbjerg havde en afgørende aktie i rekordscoringen. Det var således danskeren, der havde næstsidste fod på bolden, da han lagde den til rette for Kane i Citys felt og blev noteret for en assist.
Med resultatet er der status quo i toppen af tabellen efter weekendens kampe.
Både Arsenal og Manchester City tabte, og der er dermed stadig fem point mellem holdene. Topholdet Arsenal har dog spillet en kamp færre end City.
Tottenham nærmer sig med sejren top-4. Holdet ligger på femtepladsen med 39 point. Newcastle har 40 på fjerdepladsen, men har spillet en kamp færre.
Efter det skuffende nederlag til Everton lørdag sad nogle Arsenal-fans nok for en sjælden gangs skyld og heppede på ærkerivalen Tottenham søndag.
Hvis City smed point, ville nederlaget til Everton ikke være så dyrt i jagten på mesterskabet. Efter et kvarter fik hele Nordlondon så noget at juble over.
City var egentlig startet bedst, men næsten ud af ingenting blev det 1-0 til Tottenham. Et klodset boldtab af City langt nede på egen banehalvdel blev straffet hårdt.
Pierre-Emile Højbjerg kaprede bolden og fandt i feltet Harry Kane, der køligt sparkede den ind og blev rekordholder.
Målet blev starten på en god periode for Tottenham, der havde fået selvtillid. Første halvleg sluttede dog med lidt medvind til City. Kort før pausefløjtet sendte Riyad Mahrez bolden på undersiden af overliggeren.
I et forsøg på at ruske op i tingene sendte Pep Guardiola en af sine trumfer fra bænken på banen et lille kvarter inde i anden halvleg. Kevin De Bruyne blev skiftet ind i stedet for Mahrez.
Men den belgiske kreatør kunne altså ikke forhindre, at Tottenham tog de tre point.
/ritzau/

Så presset er din Superliga-klub

Sønderjyske jagter perfekt uge i ligaens bundræs

Stortalent: ‘Har set op til Grønbæk’

Det bobler med mål i Champagne-land

Dansker i voldsomt skifte? ‘Alle ved, det sker’

AaB – Sønderjyske

Fremtidig FCK’er? Scorer hattrick som 15-årig

Osorio jagter drømmen mod Messi: – Giver aldrig op

Dommerekspert: Det ligner, FCK blev snydt

Pessimisme i Barca – stjerne er ‘gået i stykker’

‘AGF vil altid være min klub i Danmark’

Vildt FC Barcelona-comeback

Manchester City slider sig til sejr

Laudrup spår stort drama: Alle bliver ramt

Bo Henriksen amok: ‘Fucking utrolige!’

‘En stor figur’ forlader Superliga-klub

Gigant-transfer? Han vil til Real Madrid

– ‘Had-kærligheds-forhold’ til David Nielsen

Carlo Ancelotti antyder farvel
Kære FC København: Hvad venter I på?

Raser over Højbjerg-historie

Er han færdig? PC er utilfreds

Superliga-guld billigt til salg? Ikke sket i 12 år

Wolfsburg-danskere i svime over Bo Henriksen

Brøndby-ejer sælger aktiemajoritet af klub

– Jeg kan sagtens se ham spille i FCK

Emiliano Marcondes runder vild milepæl

Arsenal vil bruge CL-succes som trækplaster

Randers er historiske: Her er hemmeligheden

Rundens Hold i Superligaen – 26. runde

Birk: ‘Nu kunne jeg ikke holde ham ude længere’

Nedtoner øget belastning fra klub-VM

FCM-stjerne: – Jeg ved ikke, om jeg er enig

Målfest på Gran Canaria

Thomas Frank udpeger: Han er den bedste

Frederik Birk: Hold kæft det havde givet godt!

Fik sin mor haste-fløjet til Danmark

Hylder Brøndby-spiller: Det var meget opløftende

Vild med dansk angriber: ‘Kalder ham køleskabet’

FCN bremser Brøndbys optur

Så du med, Brian Riemer?

Arbejder på aftale med succesdansker

Birk jubler: Tid til at slippe ham løs!

Sådan gik det, da Brøndby og FCN spillede 0-0

Birk med flere overraskelser

På listen i kæmpeklub: Isaksen er interessant

Benhård kritik: Mbappé er en bragende fiasko

Klaiber savner det: Det er min klub

David Nielsen triumferer

Har aldrig set Patrick Mortensen sådan før

FCK, Genoa og Leeds spurgte – prisen stod i vejen

Elkjær revser stjerne: Han er helt væk!

Tager Conrad Harder i forsvar

Topklub frier til dansk profil: Han er fantastisk

– Jeg synes, det er en fejl af Jacob Neestrup