Video : Tipsbladet
Premier League

Historisk trænerhyring på vej i Premier League

En historisk trænerhyring er efter alt at dømme under opsejling i Premier League.

Brighton.& Hove Albion er ved at hyre en ny cheftræner, og den hyring ser ud til at blive historisk.

The Athletic skriver, at alt lige nu peger i retning af, at Fabian Hürzeler bliver ny cheftræner i Brighton & Hove Albion, efter at han har nydt stor succes i Tyskland.

Og hvorfor bliver det så historisk?

Jo, Fabian Hürzeler er blot 31 år, og hvis det ender med et skifte, vil han blive den yngste permanente manager i Premier Leagues historie. Tidligere vikarierede Ryan Mason som Tottenham-træner i en alder af 29 år, men han blev ikke hyret permanent.

Fabian Hürzeler har været cheftræner i St. Pauli i godt og vel halvandet år og har ført den historiske klub tilbage til Bundesligaen.

Nu skal han efter alt at dømme overtage tøjlerne i Brighton & Hove Albion, hvor han afløser Roberto De Zerbi.