Harry Kane tror stadig på topscorertitlen
Foto: Tony Marshall/Getty Images
Premier League

Harry Kane tror stadig på topscorertitlen

Mohamed Salah ligger i øjeblikket på førstepladsen på topscorerlisten i Premier League, men Tottenhams Harry Kane tror på, han kan indhente Liverpool egypter i den sidste del af sæsonen

Med seks runder tilbage af sæsonen for Tottenham ligger holdets stjerneangriber Harry Kane på andenpladsen på topscorerlisten i Premier League. Med 24 mål i sæsonen er han i øjeblikket fem mål efter Liverpools Mohamed Salah, der har overrasket alt og alle ved at banke mål ind på samlebånd i denne sæson.

Men Harry Kane har endnu ikke opgivet håbet om for tredje år i træk at blive ligaens mest scorende spiller. Han ved, det bliver svært, men som enhver anden angriber tror han på, han kan score målene. Det fortæller han til BBC.

- Jeg tror stadig på, jeg kan gøre det. Der er stadig kampe tilbage i sæsonen. Jeg har fokus på mit eget spil, jeg kan ikke kontrollere hvad han (Mohamed Salah, red.) gør. Selvfølgelig vil det som angriber være dejligt at vinde den gyldne støvle igen, og jeg vil arbejde hårdt fra nu af og til sæsonen slutter. 

Hvis det står til Harry Kane får han tilføjet endnu et mål, så han kommer op på 25. Han står nemlig fast på, at han scorede det ene af Tottenhams to mål i weekendens sejr over Stoke. Målet står lige nu tilskrevet Christian Eriksen, men ifølge Harry Kane snittede danskerens frispark ham på vej mod mål.

- Jeg sværger på min datters liv, at jeg ramte bolden. Men der er intet, jeg kan gøre. Hvis de ændrer det, så ændrer de det. Hvis de tager mig på ordet, så tager de mig på ordet. Det er, hvad det er. Det vigtigste er, at vi vandt kampen.

Den engelske landsholdsangriber kan trøste sig med, at han har en kamp mere end Mohamed Salah til at forøge sæsonens måltotal. Det er samtidig også godt for Tottenham, der i øjeblikket ligger med samme pointtal som Liverpool i tabellen. Den ekstra kamp kan derfor bruges til at overhale Liverpool og sætte sig på ligaens tredjeplads. 

Næste kamp for Spurs er lørdagens storkamp mod ligaens førerhold fra Manchester City, der kommer på besøg på Wembley. Her skal gæsterne forsøge at vinde det mesterskab, som man ikke formåede at sikre i lørdagens nederlag mod lokalrivalen Manchester United. 


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.