Video : Tipsbladet
Premier League

Manchester United tager stor transferbeslutning

Manchester United kommer ikke til at købe Sofyan Amrabat for 20 millioner euro, men en aftale i fremtiden kan ikke helt udelukkes.

Der sker ting og sager i Manchester United i denne sommer. 

Storklubben viser i øjeblikket muskler på transfermarkedet, hvor man allerede har foretaget flere store indkøb. 

Sofyan Amrabat bliver umiddelbart ikke sådan et. 

For Manchester United har valgt ikke at gøre brug af den option, der var i hans lejeaftale, om at købe ham permanent. Den lyder på 20 millioner euro.

Det melder flere medier, heriblandt Tuttomercatoweb søndag eftermiddag.

Her lyder det, at Amrabat er vendt retur til Fiorentina, som nu råder over ham. Her er planen lige nu, at han starter træning op på onsdag, men det dufter af, at opholdet bliver et midlertidigt et af slagsen, fordi hans kontrakt udløber næste sommer.

Ifølge Fabrizio Romano kan det dog stadig lade sig gøre med Amrabat og Manchester United, fordi Erik ten Hag godt kan lide ham. Man har bare besluttet, at man ikke vil betale 20 millioner euro for ham.

Sofyan Amrabat spillede 30 kampe for Manchester United i sidste sæson.