Video : Tipsbladet
Premier League

Haaland spillede mod FCK trods dødsfald i familien

Erling Haaland mistede sin bedstemor få dage forinden Manchester Citys store Champions League-brag mod FCK

Man kan godt forstå, hvis Erling Haaland havde sit hoved et lidt andet sted frem mod braget mod FCK tirsdag aften.

Få dage forinden døde den norske superstjernes bedstemor, Tone Rasdal.

Det bekræfter Manchester City-angriberens familie i en nekrolog, som blev udgivet i norske medier i dag, herunder Dagbladet

- Vores kære mor, svigermor, farmor og oldemor Tone Rasdal døde fredeligt i dag. 80 år gammel, lyder beskeden fra familien Haaland, der altså først blev offentligt kendt i dag. 

Manchester City-stjernen mistede sin bedstefar Astor Haaland tilbage i 2017. Sammen havde de fire børn, herunder Erling Haalands far, Alfie Haaland, der var professionel i Leeds og Manchester United.

Erling Haaland gik målløs fra banen, da Manchester City dog uden problemer slog FCK med 3-1 tirsdag aften.