Da Manchester City i går tabte med 3-1 til Liverpool, var Manchester City-manager Pep Guardiola bagefter henne og trykke dommerens hånd og give, hvad der kunne ligne et ironisk 'tak for indsatsen'.
Manchester City følte sig nemlig flere gange bortdømt, hvor heller ikke det famøse VAR-system gav det blandt andet de straffespark, mange af de lyseblå mente, de fortjente. Det samme var tilfældet efter kampen mod Tottenham tidligere på sæsonen, hvor de også følte sig alvorlig bortdømt og måtte nøjes med 2-2.
Læs også:Mourinho overbevist: Liverpool vinder mesterskabet
Men, nu er Pep Guardiola ude at afvise, at hans tak til dommeren var sarkastisk. Det var skam helt oprigtigt, og han er træt af, at det bliver opfattet som ironisk. Det fortalte han ifølge Goal på sit pressemøde efter kampen.
- Jeg var ikke sarkastisk. Det var et 'mange tak'. Jeg sagde det samme efter Tottenham-kampen. Jeg siger oftest "mange tak og held og lykke', når jeg går hen til dommere og trænerkollegaer. Det er ubehageligt for mig, for det ser ud som om at 'ah, Pep beklager sig'. Men, tillykke til Liverpool med 3-1, lød det fra Guardiola.
Læs også:Klopp: Det var ret vildt
Han viste flere gange sin utilfredshed på sidelinjen over manglende kendelser og særligt et par kontroversielle situationer, hvor Raheem Sterling blev væltet i feltet fik Guardiola og resten af Manchester City-staben til at flyve op fra bænken.
Det blev ikke desto mindre til et ganske klart nederlag på 3-1, og Manchester City er nu placeret på fjerdepladsen i Premier League med hele ni point op til det fortsat ubesejrede førerhold, Liverpool.
Læs også:Sarkastisk Guardiola "takker" dommeren efter VAR-drama
Læs også:Liverpool fortsætter marchen mod titlen med sejr mod City
Læs også:Stolt Klopp: Spillerne giver alt - for de kender ikke til andet