Video : Tipsbladet
Premier League

Glem det, Brentford: Rekordbud afvises

Brentford skal ikke føle sig sikre på at lande supertalentet endnu.

Engelske medier kunne lørdag berette, at Archie Gray nærmede sig en aftale med Brentford efter et rekordstort bud på mere end 300 millioner kroner fra danskerklubben.

Men handlen er tilsyneladende ikke så tæt på, som det blev meldt lørdag.

Søndag formiddag skriver Yorkshire Evening Post og The Athletic således, at Leeds har afvist Brentfords bud på den 18-årige komet.

Archie Gray har også tiltrukket sig interesse fra Tottenham, Chelsea og West Ham, og Premier League-oprykkerne forsøger at udnytte den omfangsrige interesse til at presse prisen på midtbanespilleren i vejret.

Brentford har i forvejen brugt 265 millioner kroner på Club Brugge-angriberen Igor Thiago.

Sidste sommer brugte man omkring 540 millioner kroner på nye spillere, hvorfor det kan ende med at blive det transfervindue, hvor klubben bruger flest penge på spillere, hvis man også køber Archie Gray.