Det går decideret frygteligt for Tottenham i øjeblikket.
Med sammenlagt ét point i de seneste syv ligakampe er London-klubben gledet ned på 15. pladsen i Premier League, hvor Ange Postecoglous mandskab lige nu risikerer at blive involveret i nedrykningskampen.
En voldsom nedtur for en klub, der under Antonio Conte endte som nummer fire i 2022, og som i Ange Postecoglous første sæson blev nummer fem. Mediet The Athletic har i en længere analyse forsøgt at finde svar på, om der er underliggende faktorer, der kan forklare Tottenhams aktuelle problemer.
Her peges på der flere faktorer på nedturen, såsom et beskåret lønbudget, tidligere magre transfervinduer, en ny filosofi med fokus på yngre spillere og så det faktum, at man ikke længere har et dødbringende makkerskab i form af Harry Kane, der er røget til Bayern München, og Son Heung-min, der ikke længere leverer på tidligere tiders niveau.
Derudover peges der også på et såkaldt ‘magt-vakuum’ internt i klubben, efter at sportsdirektør Fabio Paratici sagde farvel i 2023, mens Scott Munn og danske Johan Lange kom ind. Ifølge The Athletic står nuværende cheftræner Ange Postecoglou i en mere udsat rolle nu, fordi Lange og Munn sjældent udtaler sig offentligt, hvilket står i skarp kontrast til Paratici.
– Siden Johan kom til klubben i november 2023 har han gjort det klart, at Tottenham vil forsøge at hente yngre spillere, siger Jay Harris, der dækker Tottenham for The Athletic, til Tipsbladet, og henviser til spillere som Archie Gray, Lucas Bergvall, Yang Min-hyeok og Radu Dragusin, der er blevet hentet af Johan Lange.
“
Når klubben går igennem de udfordringer, de gør nu, der så man gerne, at nogle af de øverste chefer var en smule mere synlige.
Jay Harris, journalist på The Athletic
Ifølge Jay Harris er det tydeligt, at Johan Lange har fokus på at hente spillere, der ikke er de bedste nu, men som har et stort potentiale og kan være i Tottenham i mange år.
– Man kan se, at han prøver at ændre den måde, som Tottenham har ageret på. Fabio Paratici gjorde for eksempel tingene på en meget anderledes måde. Da José Mourinho og Antonio Conte var der, handlede det om at hente spillere, der var mellem 28 og 30 år og havde kæmpemæssige lønninger, som ville kunne hjælpe klubben med at vinde med det samme. Det er den kontekst, der er vigtig at få med, at de nu prøver at gøre noget andet.
– I forhold til den nuværende situation er vi først og fremmest nødt til at give Johan lidt ros, for på transfervinduets anden eller tredje dag hentede Spurs Antonin Kinsky, og han har præsteret rigtigt godt. Han er tydeligvis en målmand, der kommer til at kunne udfordre Vicario på længere sigt, i forhold til at være førstevalg. Så det var godt, siger Jay Harris.
Ifølge Jay Harris er Tottenhams helt store problem dog lige nu, at Ange Postecoglou har et voldsomt begrænset antal spillere til rådighed, på grund af den aktuelle skadeskrise.
– Jeg var på træningsanlægget i dag (onsdag, red.), og mange af de spillere, der deltog i træningen, er akademispillere. De har desperat brug for spillere, og det har Lange ikke været i stand til at levere, siger Jay Harris og fortsætter:
– Så jeg tror, at der er noget frustration over, at den tekniske direktør ikke har været i stand til at hjælpe Postecoglou så meget, men for nuværende tror jeg, at der er flere, der er frustrerede over bestyrelsesformanden Daniel Levy end over Lange. For det, som vi ikke ved, er, om Lange har svært ved at lave de her indkøb, eller om han ikke får pengene til rådighed til at at hente spillere for.

Tottenham tabte søndag til Leicester, der inden da havde tabt syv kampe i træk (Foto: Alamy).
‘Cheferne bør være mere synlige‘
Ifølge Jay Harris står Johan Langes tilgang i skærende kontrast til Fabio Paraticis tilgang.
– I både Juventus og Tottenham stod Paratici altid helt forrest i mange henseender. Man så ham, når spillere blev præsenteret. Man så ham på stadion til kampe. Han var en meget iøjnefaldende karakter. Og jeg tror, at Lange opererer på en helt anden måde. Mit indtryk er, at Lange er typen, der foretrækker at holde sig for sig selv. Han foretrækker at udføre sit arbejde i baggrunden. Han går ikke efter at komme i overskrifterne. Det bedste eksempel var i sommer, da Tottenham hentede Wilson Odobert i Burnley, og den første gang, at nogen som helst hørte om det, var en time før den blev officiel.
– Så Lange er meget mere stilfærdig. I februar sidste år gav han et interview til klubbens medieafdeling, hvor han talte om sine første måneder i klubben og deres handler i januar med Dragusin og Timo Werner. Så han siger noget, men det er bare sådan, at når klubben går igennem de udfordringer, de gør nu, der så man gerne, at nogle af de øverste chefer var en smule mere synlige og tydelige.
– Måske hører vi fra ham om et par uger, når vinduet er lukket. Paratici og Lange er forskellige, og det er ikke nødvendigvis en dårlig ting, men det kan bare tage lidt tid at vænne sig til en anden arbejdstilgang, lyder det afslutningsvist fra Jay Harris.
Tottenhams næste kamp er på søndag ude mod Brentford.

Så presset er din Superliga-klub

Osorio jagter drømmen mod Messi: – Giver aldrig op

Vildt FC Barcelona-comeback

Manchester City slider sig til sejr

– ‘Had-kærligheds-forhold’ til David Nielsen

Carlo Ancelotti antyder farvel

Raser over Højbjerg-historie

Er han færdig? PC er utilfreds

Dommerekspert: Det ligner, FCK blev snydt

Superliga-guld billigt til salg? Ikke sket i 12 år

Wolfsburg-danskere i svime over Bo Henriksen

Brøndby-ejer sælger aktiemajoritet af klub

– Jeg kan sagtens se ham spille i FCK

Laudrup spår stort drama: Alle bliver ramt

Emiliano Marcondes runder vild milepæl

Arsenal vil bruge CL-succes som trækplaster

Randers er historiske: Her er hemmeligheden

Rundens Hold i Superligaen – 26. runde

Birk: ‘Nu kunne jeg ikke holde ham ude længere’
Kære FC København: Hvad venter I på?

Nedtoner øget belastning fra klub-VM

Målfest på Gran Canaria

Thomas Frank udpeger: Han er den bedste

Frederik Birk: Hold kæft det havde givet godt!

Fik sin mor haste-fløjet til Danmark

Hylder Brøndby-spiller: Det var meget opløftende

Vild med dansk angriber: ‘Kalder ham køleskabet’

FCN bremser Brøndbys optur

Så du med, Brian Riemer?

Arbejder på aftale med succesdansker

Birk jubler: Tid til at slippe ham løs!

Sådan gik det, da Brøndby og FCN spillede 0-0

FCM-stjerne: – Jeg ved ikke, om jeg er enig

Birk med flere overraskelser

På listen i kæmpeklub: Isaksen er interessant

Benhård kritik: Mbappé er en bragende fiasko

Klaiber savner det: Det er min klub

David Nielsen triumferer

Har aldrig set Patrick Mortensen sådan før

FCK, Genoa og Leeds spurgte – prisen stod i vejen

Elkjær revser stjerne: Han er helt væk!

Tager Conrad Harder i forsvar

Topklub frier til dansk profil: Han er fantastisk

– Jeg synes, det er en fejl af Jacob Neestrup

Isaksen tager hatten af: Alle har problemer i Bodø

Politiet bekræfter: Sigtet efter topbrag i Herning

Mangeårig Superliga-profil dybt imponeret

Filip Jørgensen fejlede: Chokerende dårligt

Gravesen hugger til Superliga-træner: Skræmmende!

Lykkelig matchvinder: Min største kamp i Danmark

Sur Froholdt: Vi har snakket om det

– Ikke kommet for at sidde på bænken

Højlund slagtes igen: Han var elendig

Delaney: Jeg beklager, at han skal bære den byrde

Knust: FCM-profil skal til tjek