Video : Tipsbladet
Premier League

Fulham-profil før skæbnekamp: Vi kan gøre ondt på Brentford

Tom Cairney mener, at Fulhams sæson kun er en succes, hvis de rykker op, men forventer en svær dyst mod Brentford.

Fulham og Brentford brager sammen tirsdag aften i en direkte duel om oprykning til Premier League, når de to mødes i oprykningsfinale på Wembley.

Hvis Fulham vinder, vil de vende direkte tilbage i det bedste engelske fodboldselskab, efter at de rykkede ned i sidste sæson. Og kravet i klubben er også at sikre oprykning igen, understreger midtbanestjernen Tom Cairney.

Læs også:Ombejlet Brentford-stjerne: Har genfundet min selvtillid her

- Hvis man ser tilbage, har det været en succesrig sæson i det store og hele, men det er ikke en succesrig sæson uden en sejr tirsdag. Vi har sat os i en fantastisk position, og der er kun endnu en ting tilbage at overvinde, siger Tom Cairney til Sky Sports.

Det bliver dog ikke en nem opgave for Fulham, der sluttede á point med Brentford i tabellen og tabte 0-2 til danskerklubben på hjemmebane i juni. Men ifølge Tom Cairney kan Fulham også gøre ondt på Thomas Franks mandskab. 

- De er et meget godt hold, og vi har set dem hele sæsonen. De er et possesion-orienteret hold som os, så vi vil begge dominere boldbesiddelsen. Vi har været meget imponeret over dem, og jeg er sikker på, at de har været meget imponeret af os. Vi har måder, vi kan gøre ondt på dem, men vi ved, at de også kan skade os, fordi de scorede to mål mod os efter genstarten, siger Cairney.

Der er kampstart tirsdag aften klokken 20.45. 

Mens enten Fulham eller Brentford sikrer oprykning tirsdag aften, er Leeds United og West Bromwich allerede sikre på, at de skal spille i Premier League til næste sæson. 

Læs også:Avis: SønderjyskE tilbød Thomas Frank cheftrænerjobbet i 2016

Læs også:Fulham kæmper med at få topscorer klar til Brentford-brag