Den såkaldte coronavirus fortsætter med at sprede sig verden over, og sygdommen har også haft indflydelse på fodboldverdenen.
Det har tidligere haft indflydelse på Vejle Boldklubs transferaktivitet, og i den seneste weekend blev flere italienske Serie A-kampe udskudt som følge af smittefare. Nu får det også indflydelse i engelske Newcastle United.
Læs også:Engelsk bad boy gør grin med Sunderland: De jublede, som om de vandt VM
I Premier League-klubben har de nemlig forbudt håndtryk på klublægens anbefaling. Det forklarer cheftræner Steve Bruce ifølge Sky Sports.
- Der er et ritual her, at alle giver hånd med alle, når vi ser hinanden hver morgen - det har vi stoppet efter råd fra lægen. Vi er som alle andre. Heldigvis har vi en fremragende læge her, og han vil holde os orienteret om, hvad vi skal gøre, siger Steve Bruce og tilføjer:
Læs også:Jon Dahl om svært brud med landsholdet: Det var tid til at blive cheftræner igen
- Vi er limet til tv'et for at finde ud af, hvor det rammer næste gang, og lad os håbe, at det ikke bliver værre i dette land.
I Storbritannien er 17 personer hidtil blevet ramt af coronavirussen – også kaldet Covid-19 - ifølge flere engelske medier.
Newcastle skal lørdag spille mod Burnley på hjemmebane i Premier League.
Læs også:Sørloth om vildt rygte: Jeg har intet hørt
Læs også:Tidligere Laudrup-stjerne rykker til spansk ferieø