Marts 2020. Det virker som uendeligt lang tid siden, men det var dengang, der sidst måtte være fans på stadions i Premier League. Heldigvis lysner coronasituationen i England, og nu må man byde et par af fansene tilbage omsider.
Det gælder også søndagens storkamp mellem Tottenham og Arsenal. Her må 2000 tilskuere lukkes ind, og det er noget, der skaber stor glæde blandt søndagens aktører.
Læs også:Liverpool afskriver favoritværdigheden til titlen - Sender den til London
Blandt andet hos Tottenham-manager José Mourinho:
- Der kommer 2000 fans, og de kommer til at repræsentere hele vores univers af fans. Det er et derby og vi er i en god situation, så det er en rigtig fed anledning at byde dem velkommen tilbage. Det jeg gerne vil have er dog, at vi kan give de her 2000 tilskuere mulighed for at juble og udtrykke deres glæde. De må være ved at eksplodere af lykke efter de frustrationer, de har haft med måned efter måned efter måned uden fodbold, og nu får de denne kamp med os, siger José Mourinho til klubbens hjemmeside.
Læs også:Fredagens rygtebørs (opdt.): Dansker millimeter fra Premier League-skifte
Hvad angår søndagens kamp mod Arsenal er gæsterne som et såret dyr, mens Tottenham aktuelt buldrer afsted. Det får dog ingen betydning i den type kamp, der er i vente i London:
- Klubbernes form og positioner er fuldstændig ligegyldige, og for mig findes de ting slet ikke, når man tager hul på sådan en kamp. Man skal også huske, at Arsenal er et godt hold. Jeg tror også på, at de kommer til at søge tilbage mod de ting, der fungerer for dem. De vil gå tilbage til de basisting, der gav dem gode resultater i sidste sæson, så jeg er slet ikke i tvivl om, at det bliver en svær kamp for os, melder Mourinho.
Der er kampstart i søndagens derby klokken 17.30.
Læs også:Månedens spiller i Premier League: Højbjerg er nomineret
Læs også:Mourinho langer ud efter sine spillere: De er ikke motiveret
Læs også:Torsdagens rygtebørs: Dansk landsholdsspiller får endelig sit skifte