Malick Yalcouyé har taget IFK Göteborg og Allsvenskan med storm i 2024, og interessen for den 18-årige midtbanespiller er nu eksploderet.
For en måneds tid siden kunne Expressen fortælle, at både Ajax, PSV, Bayern München og Manchester United, men også FC København har været forbi den svenske klub for at kigge på Yalcouyé.
Interessen stopper imidlertid ikke her, for nu beretter selvsamme Expressen, at Premier League-klubben Brighton har budt syv millioner euro på invorianeren. Det svarer til omkring 52,5 millioner danske kroner.
Det er en pris, der sandsynligvis gør, at Yalcouyé er uden for FC Københavns rækkevidde.
Det er endnu uvist, hvordan IFK Göteborg forholder sig til tilbuddet, og der skulle desuden være andre klubber inde i billedet. Derfor kan det også ende med, at prisen bliver presset endnu mere i vejret.
Malick Yalcouyé har spillet 14 kampe for IFK Göteborg og noteret sig for en enkelt scoring.