Den danske landsholdsprofil Christian Eriksen er i dette transfervindue en spiller, som kan sige til sin klub Manchester United, at han har et år tilbage af sin kontrakt, og det må de tage udgangspunkt i.
Alligevel bliver der peget på, at det kan blive et problem. Det skriver Manchester Evening News.
Det lader nemlig ikke til, at Eriksen er specielt interesseret i at finde en ny klub, og selvom sådan noget er beundringsværdigt, at han kæmper for sin plads i den snart overståede opstartssæson, så hjælper det ikke United.
Det er nemlig en sommer, hvor de nye medejere fra Ineos har store planer på transfermarkedet, og det kræver, at de kan få skrabet så mange penge sammen som muligt på salg af spillere.
Her er den ene Christian Eriksen, som de givetvis ikke kommer til at tjene det store på, hvis de skulle sælge ham, men det vil frigive noget løn, som kan bruges andre steder i truppen.
Der er da heller ikke den store udsigt til spilletid i Manchester United i denne sæson. Ligesom i sidste sæson er der nok mere tale om en mindre rolle, når andre midtbanespillere som Kobbie Mainoo og Scott McTominay skal have en pause.
Endelig bliver der spekuleret i, at manager Erik ten Hag måske vil forsøge at overtale Christian Eriksen til at skifte med argumentet om, at hans fremtid er bedre et andet sted end i United.