Eriksens agent erkender: Der er masser af interesse for ham
Foto: Getty Images
Premier League

Eriksens agent erkender: Der er masser af interesse for ham

Christian Eriksens agent er næsten ligeså lukket om fremtiden som sin klient, men han er dog ikke bange for at oplyse, at der er interesse for danskeren.

I den seneste uges tid har der været historier fra de store, spanske sportsaviser, der har handlet om, at både Barcelona og Real Madrid er ude efter, at hente den danske landsholdsspiller Christian Eriksen.

Selv har Eriksen ikke ville udtale sig om fremtiden, men det vil hans agent Martin Schoots gerne. Det gør han i et interview med Foot Mercato.

- Der er forskellige klubber, der prøver på at hente Eriksen. Det er det eneste, jeg kan sige om Christian. Der er er flere klubber, men vi foretrækker at lade være med at sige noget, lyder det fra Eriksens agent.

I forbindelse med rygterne til FC Barcelona, så vil Eriksen angiveligt gå ind som den helt oplagte erstatning for Andres Iniesta, der er skiftet til den japanske klub Vissel Kobe. Dog har Eriksen et stort prisskilt på sig.

Tottenham vil angiveligt have op mod 1,4 milliarder kroner for den danske offensivspiller, som nok kan få de fleste klubber til at tænke sig om en ekstra gang. Selv Barcelona.

Eriksen er desuden også udpeget som en slags plan B, hvis det ikke lykkes for Barcelona at hente franske Antoine Griezmann, der lader til at være klubbens førstevalg.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.