Julen har ramt den engelske Premier League, og med den kommer et hårdt kampprogram, som også i år byder på store forskelle i belastningen på de enkelte klubbers spillere.
Manchester City, Manchester United og Everton er klubberne med flest kampe på kortest tid, mens topholdet Liverpool slipper billigst.
Everton og de to Manchester-klubber har fire kampe på ti dage i perioden fra den 19. til den 30. december.
Chelsea har tre kampe på otte dage, mens Liverpool samt Fulham fra bunden af rækken har mulighed for mest hvile af alle med tre kampe på 12 dage.
Som det fremgår af oversigten nedenfor kommer Liverpool ind til sit juleopgør den 27. december mod West Bromwich efter en god uges kamppause.
Det skyldes dog, at klubben er slået ud af Liga Cuppen og derfor ikke har været i kamp i dagene lige op til jul.
Kampprogrammet har også været Liverpool nådigt omkring nytår, hvor klubbens første kamp i 2021 ligger den 4. januar, mens for eksempel Manchester United skal i kamp både 29. december og 1. januar.
Programmet for top-6 og Manchester City hen over jul og nytår ser således ud:
* Liverpool:
19.12. (Crystal Palace, ude, 7-0),
27.12. (WBA, hjemme),
30.12. (Newcastle, ude),
4.1. (Southampton, ude).
* Leicester:
20.12. (Tottenham, ude, 2-0),
26.12. (Man. United, hjemme),
28.12. (Crystal Palace, ude),
3.1. (Newcastle, ude).
* Manchester United:
20.12. (Leeds, hjemme, 6-2),
23.12. (Everton, ude, Liga Cup, 2-0),
26.12. (Leicester, ude),
29.12. (Wolverhampton, hjemme),
1.1. (Aston Villa, hjemme).
* Everton:
19.12. (Arsenal, hjemme, 2-1),
23.12. (Man. United, hjemme, Liga Cup, 0-2),
26.12. (Sheffield U, ude),
28.12. (Man. City, hjemme),
1.1. (West Ham, hjemme).
* Chelsea:
21.12. (West Ham, hjemme 3-0),
26.12. (Arsenal, ude),
28.12. (Aston Villa, hjemme),
3.1. (Man. City, hjemme).
* Tottenham:
20.12. (Leicester, hjemme, 0-2),
23.12. (Stoke, ude, Liga Cup, 3-1),
27.12. (Wolverhampton, ude),
30.12. (Fulham, hjemme),
2.1. (Leeds, hjemme).
* Manchester City:
19.12. (Southampton, ude, 1-0),
22.12. (Arsenal, ude, Liga Cup, 4-1),
26.12. (Newcastle, hjemme),
28.12. (Everton, ude),
3.1. (Chelsea, ude).
/ritzau/