Michael Dell, grundlægger af computergiganten Dell, er én af verdens rigeste mænd med en formue på over 100 milliard kroner, og han pønser på at investere nogle af dem i fodboldens verden.
Den engelske avis The Telegraph skriver, at Michael Dell er i dialog med Championship-klubben Derby County, der blandt andre har Wayne Rooney i stalden og som har store ambitioner for fremtiden. Klubben sigter efter en hurtig oprykning til Premier League.
Læs også:Tidligere AGF-spiller går på pension: Jeg mandsopdækkede Messi
Det skridt bliver noget kortere med en økonomisk saltvandsindsprøjtning fra Michael Dell, og de to parter skal være i fremskredne forhandlinger. Der mangler fortsat klarhed over, hvordan Dell og Derby helt konkret skal arbejde sammen.
55-årige Michael Dell har generelt et godt øje til engelsk fodbold, og han har tidligere været i dialog med Sunderland om en investering. De kunne dog ikke nå til enighed om et samarbejde, og nu er det altså Derby, der drikker kaffe med rigmanden.
Læs også:Mads Juel: Rooney kan sgu stadig
Derby County er nummer 12 i Championship.
Læs også:Holdkammerat om Bruno Fernandes: Han bliver en klublegende
Læs også:10 Premier League-profiler, der aldrig har vundet et mesterskab
Læs også:Rasende Wayne Rooney: Blev behandlet som forsøgskaniner