Manchester United tabte lørdag pinligt med 0-3 til Bournemouth på hjemmebane, og i forbindelse med den omgang var der tydelige buh-råb fra fansene, hvis de ikke allerede havde forladt stadion forlængst.
Efter kampen måtte United-anfører Bruno Fernandes undskylde til tilskuerne i et interview med BBC.
- Fansene er ikke vant til dette og ønsker ikke at være i denne situation. Vi ønsker heller ikke at være i denne situation. Vi forstår fuldt ud deres frustration, siger han og fortsætter:
- De har støttet os hele tiden, så det er normalt at buhe, når de ikke kan lide, hvad de ser. De har været støttende, og vi kan ikke sige noget dårligt om dem. I dag leverede vi ikke præstationen, som de ønskede, og vi undskylder, lyder det fra Bruno Fernandes.
Samtidig fik han også et gult kort i kampen, som betyder, at han er i karantæne i den kommende Premier League-kamp mod ærkerivalerne fra Liverpool.
Blandt målscorerne fra Bournemouth var danske Philip Billing, der gjorde det til 2-0 i opgøret. Det er et mål, som man ses i toppen af artiklen.
Nederlaget til Manchester United har desuden medført stor kritik, der peger på, at det var skandaløst ringe. Læs mere om det her.