Liverpools forsvar har været ramt af uheld i denne sæson. Både Virgil van Dijk og Joe Gomez har således længe været ude med skader, og nu slutter Joel Matip sig også til skadeslisten med det, cheftræner Jürgen Klopp har beskrevet som en alvorlig skade.
I forsvaret må Liverpool nu sætte deres lid til unge spillere samt midtbanespillere som Fabinho og Jordan Henderson, der af nødvendighed har vikarieret i det centrale forsvar.
Læs også:Liverpool-stopper ude med "alvorlig" skade
Og det kan få Liverpool til at handle, afslørede Jürgen Klopp efter torsdagens sejr over Tottenham, hvor Joel Matip altså blev skadet.
- Vi tænker på alt, man kan forestille sig. Vi tænker på alting hele tiden, siger Jürgen Klopp ifølge Liverpool Echo.
Læs også:Tottenham-stjerne ankelskadet: Frygtes ude i nogle uger
- Vi prøver at gøre det rigtige, og vi skal gøre det rigtige. Jeg er ikke kræsen, men vi skal finde den rigtige spiller. Vi har stadig spillere, men ikke mange i forsvaret, hvis vi skal være ærlige - det er utroligt, hvad der sker i vores forsvar.
Liverpool, der i øjeblikket er nummer fire i Premier League, har igennem længere tid været sat i forbindelse med en række forsvarsspillere. Især Dayot Upamecano fra RB Leipzig er blevet nævnt som en mulighed, men tyskerne vil efter sigende først sælge til sommer.
Læs også:Højbjerg debut-scoring rakte ikke mod Liverpool
Læs også:Video: Se Højbjergs vanvittige kasse mod Liverpool