I starten af marts røg Tottenham Hotspur ud af FA Cuppen, men kampen blev i stedet husket for, at Eric Dier umiddelbart efter slutfløjt løb op på tribunen. Spilleren ville have fat i en tilskuer, som havde råbt grimme ting om Diers bror.
Det optrin har nu kastet en straf af sig, og Eric Dier er blevet idømt en karantæne på fire kampe af det engelske fodboldforbund. Desuden har han også fået en bøde på knap 350.000 kroner.
Læs også:Avis: AFC Ajax vil købe Pierre-Emile Højbjerg
Fodboldforbundet har besluttet, at Tottenham-spillerens opførsel var truende.
- Tottenham-spilleren indrømmede, at hans handlinger efter afslutningen af en kamp mod Norwich City FC i FA Cuppen den 4. marts 2020 var forkerte, men nægtede, at de også var truende. En uafhængig kommission fandt dog Eric Diers handlinger truende, skriver forbundet.
Læs også:Tirsdagens rygtebørs: To Serie A-stoppere er på blokken i Manchester
Karantænen betyder, at Eric Dier misser fire af Tottenhams sidste fem kampe i Premier League. Han kan akkurat nå tilbage til sæsonens sidste kamp, hvor Spurs møder Crystal Palace.
Den 26-årige englænder har ellers været fast mand i Tottenhams forsvar i de seneste runder, hvor han har spillet fuld tid i de seneste seks kampe i Premier League.
Læs også:Vil lave kæmpe byttehandel: Barcelona tager kontakt til Tottenham
Læs også:FC Nordsjælland snupper 16-årig nordmand foran storklubber
Læs også:Mourinho om stort skænderi i pausen: Det var smukt