Manchester United kan ånde lettet op.
Mandag aften meddeler det det brasilianske fodboldforbund således, at venstrebacken Alex Telles er testet negativ for coronavirus, og at han derfor vil være med i brasilianernes trup til tirsdagens kamp mod Uruguay.
Der var ellers et chok i den brasilianske lejr, da Alex Telles tidligere mandag blev testet positiv for coronavirus.
Læs også:Mandagens rygtebørs: Manchester City vil hente Premier League-duo
I slutningen af oktober blev den 27-årige venstre back nemlig smittet med virussen, der efterfølgende holdt ham ude i to uger, men efter en negativ test kunne han i sidste uge slutte sig til landsholdet. Han nåede også at komme i aktion imod Venezuela, inden han altså afleverede en positiv test.
Men den positive test ser altså ikke ud til at betyde, at han igen er blevet smittet med coronavirussen. Sådan lød det også fra Manchester United i en meddelelse, efter at han mandag testede positiv:
- Det forstås imidlertid, at Alexs positive test ikke nødvendigvis betyder, at han har fået virussen igen, skrev Manchester United.
Læs også:Hollandsk legende skyder med skarpt: Han ligner ikke en verdensklassespiller
Ole Gunnar Solskjær og kompagni kan nu glæde sig over, at Alex Telles formentlig er klar til at spille sine første minutter i Premier League i den kommende weekend.
Efter sommerskiftet fra FC Porto til Manchester United nåede han nemlig blot at spille en Champions League-kamp mod Paris Saint-Germain, inden han blev ramt af coronavirussen og måtte se til fra distancen.
Læs også:Paul Pogba erkender krisen i United: Har aldrig prøvet noget lignende
Læs også:1. divisionsspiller bankede Pogba og co.: Ingen troede på os