Chelsea sagde denne sommer farvel til klubbens helt store stjerne, da de solgte belgiske Eden Hazard til Real Madrid, men de sagde også goddag til talentfulde Christian Pulisic fra Borussia Dortmund.
Den 21-årige amerikaner kom til Chelsea for knap 500 millioner kroner og var udset som den umiddelbare erstatning for Hazard. Hidtil har han imidlertid ikke haft den store succes.
Læs også:Tottenham bekræfter: Keeper forventes færdig for i år
Blot 10 minutter er det blevet til over de seneste seks kampe, men han vil ikke give op, understreger han i et interview med The Guardian. Han medgiver dog, at det nok har været lidt svært at falde til.
- Med hensyn til kulturen har det været lettere end i Tyskland. Fodboldmæssigt tror jeg, at man kan sige det [at det har været svært, red.]. Naturligvis har jeg ikke fået så mange minutter, som jeg kunne ønske. Jeg ved, at min tid kommer. Jeg vil aldrig bare te mig og give op, så hvis jeg er på bænken, betyder det ikke, at træneren ikke ser mig som en del af holdet. Jeg er nødt til at fortsætte med at presse på, siger Christian Pulisic og tilføjer:
Læs også:Ronaldo: Lækker følelse at være nummer ét igen
- Jeg vil starte hver kamp. Jeg arbejder hårdt til træning, og jeg vil være der. Det, håber jeg, at alle kan se.
I weekenden blev Christian Pulisic indskiftet imod Southampton i Premier League, og den 21-årige amerikaner nåede at notere sig for en assist.
Læs også:Higuain afgjorde topbraget mellem Inter og Juve: Vi viste stor karakter
Læs også:Manchester United lider smertefuldt nederlag til Newcastle
Læs også:Chelsea fik storsejr med hjem fra Southampton