Vildt: Det kan blive Man. City og PSG på steroider

Der er røre i Premier League, efter Saudi-Arabiens køb af Newcastle er blevet godkendt af ligaforeningen oven på halvandet års juridiske og politiske tovtrækkerier.

Mellemregningerne kommer vi til, men facit er, at upopulære Mike Ashley har solgt Newcastle til Saudi-Arabiens statslige investeringsselskab PIF for omtrent 2,5 milliarder kroner.

Dermed kan Newcastle melde sig ind i kredsen af tophold i Premier League.

Det kan blive et talentprojekt med et budget cirka som Tottenham og Arsenal, omkring 5.-6.-7. pladsen på budget-ranglisten i Premier League.

Jublende Newcastle-legende: Kan tillade os at håbe https://t.co/LwXhCqG1d8

— tipsbladet.dk (@tipsbladet) October 7, 2021

Og det kan blive en klub, der får et budget, der får Manchester City og Paris Saint-Germain til at ligne prisbevidste tilbudsjægere, hvis ellers den nye ejer vil og kan arbejde sig uden om Financial fair play-regler og bare hælde milliarder i klubben.

Størstedelen af Newcastles fans lader til at bakke op om salget, der betyder farvel til den forhadte ejer Mike Ashley, og købet kan ikke undgå at skubbe flere penge ind i en udsultet klub, der har haft svært ved mere end at overleve under Ashley og hans mere eller mindre succesrige forsøg på at gøre Newcastle til en sælgende klub.

Handlen giver mindelser om Abu Dhabis køb af Manchester City i 2008 og Qatars opkøb af Paris Saint-Germain i 2011, og selvom det endnu er uvist, hvor meget der skrues op for budgetterne, er det ren fantasi at tro, at der ikke lægges mange ekstra millioner i løn- og transferkassen, muligvis allerede fra januar, hvis købsaftalen når at blive formaliseret.

For eller imod?
Det helt store spørgsmål nu er, hvordan overtagelsen bliver modtaget i fodboldverdenen.

I én lejr, hvor en stor del af Newcastles fans befinder sig, skal sport og politik ikke blandes, og Newcastle og den nye ejer have lov til at drive klubben, som de vil, når alt er godkendt af Premier League.

Abu Dhabi, Qatar og en lang række andre lande har allerede investeret i fodboldklubber, og milliardærer som Roman Abramovitj og alle mulige andre pengemænd med alverdens forskellige typer formuer er allerede i fodboldverdenen, og Saudi-Arabien gør i det billede ikke den helt store forskel.

Saudierne har i mange år investeret i fodbold, fra den oprindelige Confederations Cup (King Fahd Cup) over italienske Super Cup-kampe til investeringer i andre fodboldklubber og et storstilet sportsprojekt i hjemlandet, hvor man er ved at bygge en helt ny by, der skal være hele klodens sports-Mekka.

Efter 14 års lidelser med Ashley er det svært at bebrejde fans for deres begejstring. Men det mindste, vi kan gøre, er at sætte os ind i, hvem de nye ejere er – og tage stilling. #pldk #NUFCTakeover https://t.co/FGk6HBf11C

— Jesper Toft Madsen (@jespertoft) October 7, 2021

For Manchester City, PSG og andre ejere med en noget kontroversiel baggrund er handlen faktisk også fin, da den giver deres eget eventyr i fodboldverdenen mere legitimitet, og hen over det hele svæver også en forbrødring mellem netop naboerne Saudi-Arabien og Qatar.

Problemerne

Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater var i 2017 relativt tæt på at invadere Qatar militært med delvis opbakning fra Donald Trumps regering, indtil daværende udenrigsminister Rex Tillerson greb ind og bremsede projektet ved at sætte Trumps svigersøn på plads.

Kort tid senere fik Tillerson så sparket (læs mere om den historie her), men han fik nedgraderet konflikten til bare at være en økonomisk blokade og PR-krig.

I den krig dannede Saudi-Arabien, selvom man stadig pure nægter egen medvirken, en pirat-station, beOUTQ, der stjal Qatar-ejede beINSPORTS’ rettigheder til blandt andet Premier League og Champions League, og det var pirateriet med Premier Leagues tv-rettigheder, der formelt fik PL-ligaforeningen til at blokere Saudi-Arabiens køb af Newcastle i foråret 2020.

Nu forhandler Saudi-Arabien og Qatar om en kompensation til beINSPORTS i milliardklassen som del af en optøen i forholdet til Qatar, og det er også i det lys, Premier Leagues ok til handlen skal ses.

Det er naturligvis ikke lutter medvind for Saudi-Arabien og Newcastle.

Premier Leagues ligaforening accepterer den officielle forklaring om, at køberen PIF, som er landets statslige investeringsfond, ikke involverer Saudi-Arabiens styre, en forklaring der virker som ren proforma med Saudi-Arabiens de facto-leder, kronprins Mohammed Bin Salman, siddende i bestyrelsen i PIF og i total kontrol med al større virksomhed i landet. 

Nogle vil huske, at Saudi-Arabiens styre så sent som i 2018 myrdede og parterede systemkritikeren Jamal Khashoggi på landets konsulat i Istanbul, hvilket ikke er løse rygter men ifølge USA’s regering og efterretningstjenester et faktum.

Premier League køber forklaringen om, at det bestemt ikke er staten Saudi-Arabien, der kommer til at have noget at sige i Newcastle, fordi den statslige investeringsfond PIF har sagt, at staten ikke får noget at sige.

Velvidende, at den almægtige kronprins og reelle statsleder for Saudi-Arabien altså sidder i bestyrelsen. Heldigt er det heller ikke, at Jamal Khashoggis saudiarabiske mordere fløj til og fra Istanbul i 2018 på fly ejet af PIF.

Moved from a different tweet to this thread. One thing that shouldn't be forgotten. It was claimed in a recent Canadian court case that the planes that ferried the assassination squad to Istanbul to kill & allegedly dismember Khashoggi were owned by PIF.https://t.co/K8ALdcuHvD

— James Montague (@JamesPiotr) October 7, 2021

Et faktum er det også, at Saudi-Arabien og emiraterne sammen har finansieret Yemens regering og selv ført krig i landet i kamp mod iransk-støttede oprørere, hvilket ifølge FN og Amnesty har kostet tusindvis af civile livet i det, der kaldes for krigsforbrydelser.

Læg dertil, at Saudi-Arabien er blandt verdens flittigste i brugen af dødsstraf, at systemkritikere stadig fængsles og i nogle tilfælde forsvinder, og at landet er et af de mest lukkede, diktatoriske og menneskerettighedskrænkende af slagsen på planeten, og at man har et langt større og endnu mere alvorligt problem med elendig og livsfarlig behandling af migrantarbejdere, end VM-værten Qatar har. 10 millioner udenlandske arbejdere anslås at arbejde i landet, hvilket er flere gange antallet af migrantarbejdere i Qatar.

Læs yderligere om Saudi-Arabiens problematiske forhold til menneskerettigheder her

Det er ikke småting, Saudi-Arabien kritiseres for at førende organisationer og eksperter på området, og købet af Newcastle tegner på den måde til at blive en hvidvaskning af landets dårlige omdømme, der får selv Qatars og Emiraternes ‘sportswashing’ til at virke jævn i sammenligning.

Ophedede skænderier forude
Debatten bliver voldsom i de kommende uger. For ikke at sige skænderierne og de verbale slagsmål.

Newcastle og Saudi-Arabien kommer til at kæmpe for at sætte dagsordenen.

Som i Manchester City kommer by- og måske regionsudvikling til at være på dagsordenen – selvom Newcastle er blevet moderniseret i de seneste årtier, er der som i Manchester stadig meget, der trænger til en kærlig hånd, så mon ikke man får bygget faciliteter, der også kan bruges af de lokale børn og unge.

Medinvestoren Amanda Staveley, som har været fødselshjælper på hele handlen og altså med stor sandsynlighed bliver det offentlige ansigt for ejerkredsen, sagde i et interview med BBC torsdag aften netop, at der skal investeres i byen, i ungdomsarbejdet og så i førsteholdet, og at ambitionen er at vinde trofæer – det betyder spillerkøb, og med stor sandsynlighed nogle dyre nogen af slagsen.

Den storstilede ungdomssatsning virker også helt oplagt, og med velbetalte PR-bureauer i ryggen placeres der i den kommende tid givetvis adskillige historier om alt det gode, opkøbet gør, hvor britiske Amanda Staveley, ligesom i torsdagens i øvrigt professionelle og velformulerede optræden hos BBC, bliver ansigtet udadtil, alt sammen i forsøget på at sandsynliggøre, at der ikke er tale om sportswashing af Saudi-Arabiens ry og rygte.

Med VM i nabolandet Qatar til november næste år kommer der stort fokus på, hvordan fodbold bruges af udemokratiske lande og milliardærer til at styrke eget ry og forretningerne.

Kritikken hagler allerede ned over den nye ejer og Premier League fra dem, der ikke på nogen måde synes, det er en god idé at sælge fodboldklubber til diktaturstater med nogle af de værste menneskerettighedskrænkelser på samvittigheden, for ikke at tale om, hvad endnu en superklub i verden kan gøre for sundheden og bæredygtigheden i fodboldøkonomien og fodboldverdenen i al almindelighed.

Det kan blive et grimt forløb, og fodboldverdenen slipper ikke for yderligere spørgsmål om, hvor man er på vej hen, og hvor meget, man vil lægge navn til.