Video : Tipsbladet
Premier League

Corona-krisen i Premier League: United kan sælges på en eftermiddag

Hvordan klarer de 20 Premier League-hold den tvungne corona-pause? Tipsbladet.dk ser her nærmere på Manchester United.

Manchester United ønsker i den grad at turneringen skal spilles færdig - der er Champions League på spil. Men hvordan corona-krisen ellers påvirker storklubben, får du et indblik her i endnu et kapitel af den store serie på tipsbladet.dk

Sportsligt
Manchester United skal vel egentlig være dybt taknemmelig over at ligge på femtepladsen efter en højst ustabil sæson, hvor spillet er langt mere bekymrende, end de nogenlunde hæderlige statistikker antyder.

United klarede bedre end ventet at miste Marcus Rashford til en langtidsskade, ligeledes langtidsskade Paul Pogba og United er vel reelt færdige med hinanden, men under den næsten acceptable ligaplacering og to sejre over Manchester City ligger det faktum, at Manchester United for de fleste andre end Ole-Gunnar Solskjær, hans stab og Ed Woodward sakker stadigt længere bagud.

Der er intet, der dikterer, at Manchester United bør havne over Chelsea og Tottenham i næste sæson, for ikke at sige Leicester eller endda Arsenal. De andre klubber frygter ikke Manchester United, og det er absurd, når der er tale om verdens rigeste klub.

Økonomisk
Manchester United er en økonomisk maskine, og det er imponerende med tanke på, hvor skuffende årene siden Alex Fergusons afsked har været. Familien Glazer bløder penge i disse uger som ejere af adskillige shoppingcentre og erhvervsejendomme i USA, og der er selvfølgelig ingen, der nyder at sætte penge til. Men for Manchester United er den største økonomiske trussel stadig, at sponsorer og fans finder ud af, hvor langt man er fra eliten på banen.

Det er en helt igennem absurd tanke, at United på nogen måde kommer i problemer. Selv ved en dyb krise, selv hvis Glazer-familiens ejendoms-imperium kollapser, er der andre, der på en eftermiddag ville forgylde Glazers og klubben.

Læs også:Corona-krise i Premier League: Det vil ikke være til at bære

Hvis der ikke spilles flere kampe
Det scenarie har Manchester United så absolut ikke lyst til. Man ønsker brændende at blive nummer fire, hvilket slet ikke er umuligt, når den plads besiddes af Frank Lampard og den potpurri af spillere, Chelsea selv har købt og uddannet fra en ung alder.

Det handler ikke så meget om pengene, selvom de da også er rare. Nej, det vigtige er at blive nummer fire, så de gode spillere vælger United og Champions League til. Europa League tænder bare ikke nogen, selvom en kamp mod LASK Linz ville blive behandlet som en titelkamp mod Liverpool, hvis den kunne spilles i næste uge. Det kan den desværre ikke.

Hvis man ikke får tv-penge
Skidt pyt. Nej, ok, man vil gerne have pengene med, så man kan fremvise et godt regnskab og holde klubbens værdi oppe. Men hvis nogen kan være ligeglad med tv-pengene, må det næsten være Manchester United.

Stats
Matchday: 20%
Kommercielt: 51%
Tv-indtægter (kun PL): 29%
Spillerlønninger: 1200-1400 mio kr.
Boldbesiddelse: 53,3% (7)
Afslutninger: 14,8 (4)
Afslutninger imod: 10,5 (4)
Bedste spiller: Marcus Rashford

Læs også:Corona-krise i Premier League: Vanvittigt ærgerligt for sensationsholdet

Placering: 5
United har tre point op til Chelsea på fjerdepladsen og to point ned til Wolverhampton og Sheffield United

Form før nedlukningen: 11 point i 5 kampe

Næste fem PL-kampe
Tottenham (ude)
Sheffield United (hjemme)
Brighton (ude)
Bournemouth (hjemme)
Aston Villa (ude)

Kontraktfri spillere 1. juli
Målmænd: Ingen
Forsvar: Timothy Fosu-Mensah (leje)
Midtbane: Ingen
Angreb: Odion Ighalo (leje)

Krisestemning: 3 (af 6)

Læs også:Manchester United kan glemme Harry Kane

Læs også:Premier League-stjerne utilfreds: Vi bliver betragtet som skurke