Christian Nørgaard havde en stor sæson i Brentford i fjor, og det belønnes han nu for med en ny aftale.
Brentford og den danske midtbanespiller er således blevet enige om en kontraktforlængelse, så Christian Nørgaard er i klubben indtil sommeren 2024, oplyser de på deres hjemmeside. Nørgaards tidligere aftale stod til at udløbe i sommeren 2023.
Læs også:Transferplanen: Genoptager Midtjylland jagten på svensk landsholdsbobler?
Den tidligee Brøndby-anfører er ifølge Rasmus Ankersen blevet en stor leder i Brentford.
- Christians indflydelse i sidste sæson må ikke undervurderes. Han er vokset til en af vores ledere på og uden for banen, og jeg er virkelig glad for, at han har valgt at forpligte sin fremtid til Brentford, siger bestyrelsesformand Rasmus Ankersen ifølge klubbens hjemmeside.
Læs også:Brentford henter årets spiller i League One
Nørgaard kom til Brentford fra Fiorentina sidste sommer og spillede 42 kampe i Championship i sidste sæson. Hans præstationer har desuden gjort, at han netop er blevet udtaget til Kasper Hjulmands landshold.
Foruden Christian Nørgaard har Brentford også flere andre danskere på holdkortet - heriblandt Mathias Jensen, Henrik Dalsgaard og Emiliano Marcondes.
Læs også:Premier League-rekordholder for flest kampe stopper karrieren
Læs også:Brentford-bomber er årets spiller i Championship