Video : Tipsbladet
Premier League

Christian Eriksen meldes færdig i Man Utd

Ifølge Fabrizio Romano bliver denne sæson Christian Eriksens sidste i Manchester United.

Christian Eriksen er i gang med sin sidste sæson i Manchester United.

Det skriver Fabrizio Romano i et opslag på X.

- Manchester United og Christian Eriksen forventes at skilles ad efter denne sæson. Der er ingen samtaler om en ny kontrakt. Forventningen er, at han er fortid efter sæsonen.

Christian Eriksen, 32 år, blev for nyligt forholdt fremtidsplanerne i landsholdslejren.

- Jeg har ikke fokuseret på det endnu, og jeg har ikke hørt noget fra klubben. Lige nu handler det bare om fodbold, og så må vi se, hvor vi står til januar og for den sags skyld til sommer, siger Christian Eriksen til Tipsbladet og den øvrige presse.

Christian Eriksen kom til Manchester United i 2022 under Erik ten Hag, men nu er hollænderen fortid. Ind er i stedet kommet Ruben Amorim, men det peger altså ikke i retning af, at han har danskeren i sine fremtidsplaner.

Den danske midtbanedirigent var ellers frem mod Erik ten Hags exit blevet en markant skikkelse på holdkortet efter at have siddet ude i sæsonens første kampe.

Nu må tiden vise, hvordan Ruben Amorim kommer til at bruge ham i den resterende del af kontraktperioden.