Efter heftige rygter er Thomas Tuchel officielt blevet præsenteret som ny cheftræner i Chelsea, og det vækker glæde i Chelsea.
Ofte ser man storklubber hyre en såkaldt “brandslukker,” altså en midlertidig løsning, for at passe jobbet på kort sigt efter en trænerfyring, men det er Thomas Tuchel efter alt at dømme ikke. I hvert fald har Chelsea udstyret ham med en kontrakt, som kan gælde indtil sommeren 2023.
Læs også:Chelsea bekræfter: Thomas Tuchel er ny cheftræner
Den engelske klub er også yderst tilfreds med at have landet den 47-årige tysker.
- Det er aldrig let at skifte hovedtræner midt i sæsonen, men vi er meget glade for at sikre en af Europas bedste trænere i Thomas Tuchel. Der er stadig meget at spille for og meget at opnå, denne sæson og derefter, siger klubdirektør Marina Granovskaia til Chelseas hjemmeside.
Læs også:Coronakrisen koster europæiske topklubber milliarder
Thomas Tuchel har ikke arbejdet i Premier League før, men har en fortid i Mainz og Borussia Dortmund i Bundesligaen samt Paris Saint-Germain i Ligue 1. Hos sidstnævnte blev han fyret omkring årsskiftet.
Med Paris Saint-Germain havde den tyske manager størst succes, da han vandt to franske ligatitler, en fransk pokalturnering, en ligacup og nåede Champions League-finalen i 2019/20-sæsonen.
Læs også:Mourinho om Frank Lampard-fyring: Fodbold er brutalt
Læs også:Frank Lampard kommenterer på fyring: Jeg er skuffet