Det var ikke en kamp, der skete det store i. Alligevel vil hjemmeholdets Kasper Schmeichel dog formentlig være godt tilfreds med sin indsats.
Den danske målmand reddede nemlig et straffespark i det 14. minut fra Brightons Neal Maupay, der i lørdags gjorde det af med Arsenal.
Begge mandskaber stod godt defensivt, og det var derfor svært at skabe chancer, hvis ikke det skulle komme fra spillernes egen individuelle kreative evner.
I dommerens overtid har udeholdets Lewis Dunk hånd på bolden i straffesparksfeltet, men Lee Mason dømte ikke straffespark, og det gjorde VAR-dommerne heller ikke.
Opgøret ender uden mål, og det vil Brighton formentlig være fint tilfredse med efter en fin første halvleg, hvor der dog manglede den sidste effektivitet. Det ene point luner dog gevaldigt i bunden, hvor The Seagulls nu har seks point ned til Bournemouth under nedrykningsstregen.
Med pointet har Leicester hentet 55 point efter 31 kampe, og de ligger solidt placeret på en tredjeplads, der er lig med en direkte kvalifikation til Champions Leagues gruppespil.