Video : Tipsbladet
Premier League

Carragher: Liverpool snød Chelsea i Torres-transfer

Den tidligere Liverpool-midtstopper, Jamie Carragher, fortæller i et interview, at Liverpool-spillerne var målløse, da Fernando Torres i 2011 skiftede til Chelsea.

I 79 Premier League-kampe blev det til 56 mål. Statistikken tilhører Fernando Torres, der var iblandt de mest frygtede angribere i ligaen i sin tid i Merseyside.
 
Den spanske angriber led dog et alvorligt formdyk, da han skiftede til Chelsea.
 
Her scorede han blot 20 mål i 110 kampe.
 
Og Jamie Carragher mener, at Liverpool "snød" Chelsea i forbindelse med handlen. 
 
- Jeg kunne ikke tro det. Jeg vidste, vi havde narret Chelsea. I de sidste 12 måneder var han en skygge af sig selv, fortæller Carragher til Sky Sports.
 
- 50 millioner pund var mange penge dengang, og vi var alle i en form for chok. Vi kunne ikke tro på, at vi havde fået så mange penge for ham.
 
Luis Suárez blev Torres' direkte erstatning. 
 
Uruguayaneren scorede 82 mål i 133 Premier League-kampe og blev siden solgt til FC Barcelona for 75 millioner pund.