Carlo Ancelotti er ny manager i Everton, og det italienske trænerikon fik torsdag sin debut for Premier League-klubben.
På Boxing Day fik Everton besøg af Burnley, og med en sejr kunne hjemmeholdet spille sig et godt stykke væk fra nedrykningsstregen, som klubben længe har befundet sig tæt ved ovenpå en skidt sæsonstart under Marco Silva.
Men Sean Dyche og co. var klar til at spolere Ancelottis debut, og de gjorde livet svært for Everton.
Læs også:Minaminos rolle i Liverpool er usikker
Mason Holgate fik en gylden mulighed for at bringe Everton i front i første halvleg, hvor bolden faldt ned for forsvarsspillerens fødder tæt under mål. Men Holgate sparkede direkte på Nick Pope, der var kommet hurtigt ud af sit mål.
Ved pausen stod det derfor 0-0.
I anden halvleg pressede Everton yderligere på. Til gengæld fortsatte chancerne med at være få, og et langskudsdrøn fra Seamus Coleman så længe ud til at være det farligste, fansene på Goodison Park fik at se. Bolden tog oversiden af overliggeren.
Læs også:Carlo Ancelotti tror stadig på dyr teenager: Vi skal være tålmodige
Ti minutter før tid kom forløsningen imidlertid, da Dominic Calvert-Lewin headede et indlæg fra Djibril Sidibe i nettet.
Den enlige scoring var nok til at sikre Everton sejren i Carlo Ancelottis debut, hvorfor Meyserside-klubben rykker op på tabellens 13. plads med 22 point. Burnley er på pladsen over med 24 point.
Læs også:Tottenham kom tilbage på sporet med sejr over Brighton
Læs også:Leeds bekræfter: Tottenham kalder kantspiller tilbage
Læs også:Mourinho kender Eriksens fremtid