Liverpool FC har haft en noget svingende sæson, hvor man har været hårdt plaget af skader og perioder med manglende skarphed. Der var dog absolut ingen slinger i valsen, da Liverpool-spillerne lørdag gennempryglede Crystal Palace ude.
7-0 var de barske cifre efter slutfløjt, og efter kampen var det en stærkt tilfreds Jordan Henderson, der kunne gøre status for Liverpool:
Læs også:Lørdagens rygtebørs: Målfarlig dansker rygtes til Premier League
- Jeg synes, at vi var kyniske i dag. Vi tog vores chancer, hvilket altid er vigtigt, og vi dominerede kampen i store perioder. Jeg mener stadig, at vi kunne have gjort det bedre, for vi var lidt sløsede til tider. Men samlet set er vi rigtig glade for udtrykket og resultatet, for vi ved godt, hvor svært det er at komme hertil. De har et godt hold, og de gør det svært for os, så at vinde efter en midtugekamp er virkelig vigtigt, siger Jordan Henderson til BT Sport.
I første halvleg havde Liverpool tre skud på mål, og alle tre endte i netmaskerne. Særdeles effektivt, mener Henderson:
Læs også:Liverpool smadrer Crystal Palace med syv mål
- Jeg føler også, at det har været på vej. Vi har følt i de seneste kampe, at vi havde nogle chancer, som vi ikke tog, og det har kostet os. Men i dag gjorde vi tingene færdige, og det er vigtigt i fodbold, understreger han.
Læs også:Million-handler i sigte: 26 Superliga-profiler på affyringsrampen
Læs også:Fredagens rygtebørs: Arsenal vil hente 'ny Vieira' til holdet
Læs også:Carlsen: Nådesløse målmænd - hvor meget må de?