Brentford har været en danskerkoloni i England i de seneste år, men nu siger de farvel til tre danske talenter.
Den 30. juni udløb 11 spilleres aftaler med den engelske Championship-klub, og heriblandt var Justin Shaibu samt lejesvendene Japhet Sery Larsen og Christian Tue fra FC Midtjylland. De to sidstnævnte er nu vendt tilbage til det midtjyske, mens Shaibu nu står uden kontrakt.
Læs også:Thomas Frank: Der er mange gode spillere i Superligaen
Det bekræfter Brentford på sin hjemmeside.
Thomas Frank takker Justin Shaibu for sin tid i klubben og understreger, at han tror på angriberens potentiale.
Læs også:Danskerduo med assists i Brentford-sejr
- Jeg vil gerne takke Justin for hans hårde arbejde og indsats i hans tid her hos os. Desværre fungerede tingene ikke, som Justin eller vi ville have foretrukket. Vi er overbevist om, at Justin har en god karriere foran sig, og vi håber, at han finder en klub, som vil hjælpe ham med at opnå det, siger Thomas Frank ifølge klubbens hjemmeside.
Justin Shaibu, 22 år, nåede at spille 10 kampe og score ét mål for Brentfords førstehold. Han har tidligere spillet for HB Køge i NordicBet Ligaen.
Hverken Japhet Sery Larsen eller Christian Tue, der begge er 20 år, nåede at få debut på førsteholdet i den engelske klub.
Læs også:Brentford-oprykning vil lune på Heden: Vi kan handle på en højere hylde
Læs også:Kudus, Evander eller Daramy: Superligaens største salg denne sommer
Læs også:Engelsk klub i store økonomiske problemer: Nærmer sig konkurs