Brentford har nærmest gjort det til en vane at komme flyvende ud af starthullerne.
Mod Manchester City i sidste spillerunde scorede Yoane Wissa indenfor det første minut, og den bedrift gentog de lørdag mod Tottenham, bare med Bryan Mbeumo i målscorerrollen.
Her kunne Mbeumo notere sig for en absolut drømmekasse efter bare 22 sekunder.
Fra venstre side af blev der sendt et højt indlæg ind i boksen, som han omkring straffesparkspletten flot helflugtede op i hjørnet uden nogen som helst chance for målmanden.
Kronen på en flot sæsonstart for Mbeumo, der i skrivende stund har scoret fire gange i fem Premier League-kampe.
Siden udlignede Dominic Solanke til 1-1.
Se Mbeumos flotte mål i afspilleren over artiklen.