Brentford-modellen møder udfordringer: Skal handle tidligere end før
Brentford-sportsdirektør Rasmus Ankersen, som ligeledes er bestyrelsesformand i FC Midtjylland, har på det seneste lavet store salg med den engelske klub i form af Ollie Watkins til Aston Villa og Said Benrahma til West Ham for et beløb, som samlet set kan ramme 400 millioner kroner.
Som erstatning for to af klubbens bedste spillere i de seneste år har man fundet Ivan Toney fra den tredjebedste række, hvor han spillede for Peterborough. Klassisk moneyball-strategi, som man har set fra Brentfords side mange gange før.
I et interview med Sky Sports forklarer Rasmus Ankersen, at de både tjekkede for personlige referencer på ham, så en række kampe samt undersøgte de data, som ligger bag de præstationer, som Toney havde.
Læs også:Analyse: FCM's underskud er slet ikke så giftigt som FCK og Brøndbys
- Vi valgte at købe ham, fordi vi vidste, at vi kom til at sælge Watkins, og vi ville gerne have erstatningen klar inden, fortæller Ankersen, som peger på, at de nok skulle have betalt 50 procent mere for Ivan Toney, hvis de havde ventet til efter pengene for Watkins var kommet, da den sælgende klub ville vide, at købende Brentford havde godt med penge.
Modellen, som Brentford og FC Midtjylland følger, har været brugt i en årrække efterhånden, men for den engelske klubs rekruteringschef Lee Dykes er det blevet sværere, da konkurrenterne er begyndt at følge deres idéer.
- Man er nødt til at finde spillerne tidligere end før. Jeg synes ikke, at det er blevet sværere, men det er blevet mere udfordrende, da der måske er flere klubber, som kigger på markeder, som de ikke er vant til, siger han og fortsætter:
Læs også:Brentford-dansker: FCK's status er ubetinget Solbakkens fortjeneste
- Vi valgte at søge både højt og lavt over hele verden for at finde disse spillere, og det vil vi fortsætte med, da vi har nogle meget dygtige folk med stor viden. Det er nøglen, at vi kan se det tidligere og handle tidligere, lyder det fra Lee Dykes.
Rasmus Ankersen blev både en del af FC Midtjylland-toppen og ledelsen i Brentford i 2015.
Læs også:Thomas Frank binder forsvars-profil til Brentford
Læs også:Rasmus Ankersen om Solbakken-fyring: Det er et voldsomt skridt at tage
Læs også:Rasmus Ankersen: Fodbolden har brug for eventyr som FC Midtjylland