Brentford-bomber er årets spiller i Championship
Foto: Getty Images
Premier League

Brentford-bomber er årets spiller i Championship

Ollie Watkins fra Brentford er blevet hyldet som årets spiller i den næstbedste engelske række.

Brentford havde deres bedste sæson i mange, mange år i fjor, og det skyldtes blandt andet den mest målfarlige offensiv i Championship. De scorede flest mål af alle med 80 af slagsen.

Den mest målfarlige spiller på Brentfords mandskab var Ollie Watkins, der med 26 kasser sluttede som delt topscorer i Championship. Men mens han måtte dele topscorertitlen med Aleksandar Mitrovic fra Fulham, kan han glæde sig over en anden titel.

Læs også:To Superliga-spillere i svensk landsholdstrup

Ollie Watkins er nemlig blevet kåret til årets spiller i Championship. Det meddeler Brentford på sin hjemmeside.

Den 24-årige englænder har efter den flotte sæson været rygtet væk fra Brentford, da flere Premier League-klubber angiveligt er ude efter ham. Og dette får næppe prisen på ham til at falde.

Læs også:Overblik: Superligaens sommertransfers 2020

Jude Bellingham, 17 år, blev desuden kåret til årets unge spiller i Championship for sine præstationer i Birmingham. Han er siden skiftet til Dortmund.