Den engelske danskerklub Brentford var i den seneste sæson tæt på at rykke op i Premier League, men blev slået på målstregen af Fulham i playoff-finalen. I løbet af sæsonen har en af deres helt store profiler været Said Benrahma.
Han er en spiller, som er blevet sat i forbindelse med en række klubber, og det lader da også til, at Brentford med Rasmus Ankersen som sportslig ansvarlig er på jagt efter erstatningen allerede inden Benrahma er blevet solgt.
Læs også:Marcondes' giftige frispark er tilbage i Midtjylland
Ifølge det engelske medie Sky Sports, så drejer det sig om kantspilleren Robin Hack fra den tyske 2. Bundesliga-klub Nürnberg, som også spiller for det tyske U21-landshold. Desuden leverede han 10 mål i 31 kampe i den næstbedste tyske række.
Prisen for ham skulle være på omkring 200 millioner kroner.Det kan lyde af meget, men der kan være store penge at hente for Brentford i den del af svingdøren, som sender spillere videre.
Læs også:Arsenal-stjerne afviser skifte: Jeg bliver indtil kontraktudløb
Det lader nemlig til, at både Ollie Watkins og føromtalte Benrahma kunne være på vej til noget nyt. Her regner man med, at danskerklubben kan få 410 millioner kroner eller mere for parret.
Foruden angrebet, så peger mediet på, at de ogås gerne vil have forstærket sig med en ny central midtbanespiller og en højresidet midterforsvarer i dette transfervindue. Endvidere skal der findes en ny venstreback, hvis Rico Henry skulle blive solgt.
Læs også:Brentford-spiller: Klubben er åben for udlejning til Sverige eller Danmark
Læs også:Brentford henter målmandstræner med fortid i LaLiga