Jacob Bruun Larsen er i de seneste dage blevet rygtet på vej til Premier League-klubben Bournemouth, hvor en lejeaftale i første omgang skulle være på tale.
På et pressemøde mandag blev Bournemouth-manageren, Eddie Howe, direkte adspurgt til rygtet, og om han kunne komme med en opdatering på forhandlingerne, men han nægtede at tale om transfers.
Læs også:Premier League-klub vil have fingrene i Jacob Bruun Larsen
- Jeg har ingen opdateringer at komme med i forhold til transfers i dag, sagde han på pressemødet.
Efterfølgende blev han spurgt til, om den danske kantspiller kunne være interessant for ham, og her var han igen meget lukket i sit svar.
Læs også:Afviser Bruun Larsen: Han er ikke et tema
- Jeg ønsker ikke at kommentere på noget som helst, der har med transfers at gøre i dag. Vi har en vigtig kamp mod Brighton i morgen, sagde han.
Om rygterne med Jacob Bruun Larsen og Bournemouth har noget på sig er altså endnu uvist, men det lader i hvert fald til, at den 21-årige dansker er på vej væk fra Dortmund.
Han står i denne sæson noteret for fire Bundesliga-kampe.
Læs også:Varmt navn på transfermarkedet: Bundesliga-klub vil have dansk angriber
Læs også:Zorc om Bruun Larsen: Har mere kontakt med Trump end Frankfurt
Læs også:Avis: Så meget vil Dortmund have for Jacob Bruun Larsen