Som de seneste Premier League-kampe havde flasket sig, var point mere eller mindre påkrævet for Bournemouth mod Leicester, hvis man fortsat skulle gøre sig håb om at spille i Englands bedste række i næste sæson.
Men det startede på ingen måde, som Eddie Howe og co. kunne have ønsket sig.
For efter 23 minutter udnyttede Jamie Vardy en mindre brøler i Bournemouth-forsvaret, og så stod det 0-1 til Leicester.
Læs også:Leicester skal bryde ond udebanestatistik mod Bournemouth
Inden pausen fik hjemmeholdet desuden forsvarstyrmanden Nathan Aké skadet, og han måtte udskiftes.
Til anden halvegs start blev både Philip Billing og Junior Stanislas sendt på banen, og sidstnævnte kunne godt tyve minutter senere bringe balance i regnskabet. Wilfred Ndidi nedlagede Callum Wilson i eget felt, og Stanislas eksekverede sikkert fra ellevemeterpletten.
Få minutter efter blev det også 2-1 til Bournemouth, da Dominic Solanke fik passeret Kasper Schmeichel.
Læs også:Bruno Fernandes scorede månedens mål: Et af de bedste i min karriere
Pludselig havde nedrykningsbejlerne et resultat, man kunne bruge, og mulighederne for at forsvare føringen hjem blev endnu bedre, da Caglar Söyüncü umiddelbart efter scoringen blev udvist.
Det lykkedes da heller ikke Brendan Rodgers' mandskab at svare igen. I stedet faldt Leicester fuldstændig sammen i de sidste minutter, hvor det blev til både 3-1 og 4-1.
Jonny Evans lavede selvmål, og Dominik Solanke fordoblede sin måltotal, så Bournemouth kunne efter slutfløjt juble over tre vitale point.
The Cherries har nu tre point op til både Watford og West Ham over nedrykningsstregen, mens Leicester forbliver på fjerdepladsen med 59 point for 35 kampe. Mandag kan de dog blive overhalet af Manchester United, som får besøg af Southampton.
Læs også:Wolves kom tilbage på sporet og bankede Everton
Læs også:Brentford jagter direkte oprykning: Det bliver ikke let
Læs også:Mourinhos Tottenham slog Arsenal i derbyet om det nordlige London