Tottenham-backen Kyle Walker-Peters blev lørdag morgen enig med Southampton om de personlige vilkår, hvorfor klubberne nu blot afventer Pierre-Emile Højbjergs lægetjek, før handlerne kan annonceres.
Det sker formentlig i starten af næste uge, skriver Daily Mirror.
Læs også:Eriksen om italiensk fodbold: Noget andet, end jeg er vant til
Der har tidligere været snak om en pris på 125 millioner kroner for Højbjerg, men det engelske medie beretter, at Tottenham må slippe i omegnen af 157 millioner kroner for danskeren.
Forhandlingerne er angiveligt blevet forsinket af, at Southampton og Tottenham har været uenige om, hvor meget man hver især skulle modtage fra et fremtidigt salg. Det er dog blevet løst, og lørdag eftermiddag er aftalerne endegyldigt forhandlet på plads.
Læs også:Torsdagens rygtebørs: Emre Mor har tyrkiske og italienske bejlere
Walker-Peters har ikke brug for et lægetjek, da han var udlejet til Southampton i anden halvdel af Premier League-sæsonen.
Pierre-Emile Højbjerg, der skiftede til Southampton i 2016, har spillet 134 kampe for klubben. Det er blevet til fem mål og seks oplæg.
Læs også:Fredagens rygtebørs: Aubameyang har fremtiden på plads
Læs også:Efter Champions League-exit: Mauricio Pochettino rygtes til Juventus
Læs også:Juventus fyrer Maurizio Sarri