Video : Tipsbladet
Premier League

Avis: Man Utd vil bruge 527 mio. på uruguayaner

Ifølge den engelske avis The Telegraph kan Manchester United hente en ny angriber i Benfica til sommer.

Ifølge den engelske avis The Telegraph kan Manchester United hente en ny angriber i Benfica til sommer.

Manchester United er på udkig efter en ny angriber til sommer, og ifølge den engelske avis The Telegraph kan de røde djævle hente en spiller, der har bombet løs i den portugisiske liga i denne sæson.

Der er tale om Benfica-angriberen Darwin Nuñez, der i denne sæson har scoret 26 mål i 33 kampe for den portugisiske storklub.

Den 22-årige Nuñez forventes at forlade Benfica til sommer, og ifølge The Telegraph kræver Benfica i omegnen af 527 millioner kroner for uruguayaneren.

The Telegraph skriver dog, at La Liga ligner den mest oplagte destination for Nuñez, der angiveligt har været i Atlético Madrids søgelys igennem længere tid.

Newcastle og West Ham viste angiveligt også interesse for Nuñez i januar, mens Brighton forgæves forsøgte at hente uruguayaneren sidste sommer.

Darwin Nuñez scorede to gange mod FC Barcelona i Champions League-gruppespillet i efteråret, mens uruguayaneren for nyligt sendte Ajax ud af turneringen. Ifølge The Telegraph er Manchester United kun en mulig destination for Nuñez, såfremt klubben sikrer sig kvalifikation til Champions League.