Chelsea fyrer manager Frank Lampard, skriver den engelske avis The Telegraph. Fyringen bliver officiel i løbet af mandagen, lyder det fra avisen.
Frank Lampard har været under pres i en længere periode efter en skuffende sæsonstart, der efterlader London-klubben på en aktuel niendeplads i Premier League, og nu falder hammeren altså over den tidligere storspiller i Chelsea.
Læs også:Brøndby henter ombejlet stortalent for snuden af FC København
Lampard og Chelsea vandt søndag 3-1 over Luton i FA Cuppen, hvis mens Frank Lampard troede, at det ville købe ham tid, tager han altså fejl.
Spillerne i Chelsea er blevet bedt om ikke at møde til træning før i eftermiddag, og her vil Frank Lampard være blevet overbragt nyheden om sin fyring. Det forlyder ikke, hvem der bliver ny manager i Chelsea, men de fleste rygter peger i retning af den tidligere Paris-Saint Germain-boss Thomas Tuchel.
Læs også:Avis: FC København arbejder på Andreas Cornelius-comeback
Chelsea har blot formået at vinde to af de seneste otte Premier League-kampe under Frank Lampards ledelse.
Læs også:Officielt: AGF henter Bubacarr Sanneh
Læs også:Dansk U-landsholdsspiller forlader Superliga-klub: Jeg er meget sulten
Læs også:Tysk VM-vinder stopper som 32-årig