Video : Tipsbladet
Premier League

Avis: Arsenal-spillere afviser lønnedgang – stoler ikke på klubledelse

Spillerne i Arsenal har i første omgang takket nej til en lønnedgang.

I Arsenal er der ikke udsigt til, at spillerne går ned i løn.

Arsenal har ellers foreslået en lønnedgang på 12,5 procent, hvilket ville hjælpe klubben med at spare knap 25 millioner pund – knap 220 millioner kroner – i løbet af coronakrisen, og det skulle klubbens spillere stemme om mandag. Og her var der ikke flertal blandt spillerne, skriver avisen The Telegraph

Læs også:Tirsdagens rygtebørs: Real Madrid har vild plan om at hente to stjerneangribere

Også Goal meddeler, at spillerne har afvist en lønnedgang. 

Ifølge medierne skulle minimum 75 procent af spillerne stemme for, hvis forslaget skulle vedtages, men det skete altså ikke. Spillerne skulle i stedet foretrække at få udskudt deres løn, da de efter sigende frygter, at Arsenal blot udnytter situationen til at få spillerne ned i løn.

I Premier League er spillertrupperne i både West Ham og Southampton gået med til at gå ned i løn. Derudover har flere europæiske storklubber som FC Barcelona, Real Madrid og Juventus også fået spillere til acceptere en lønnedgang.

Læs også:Real Madrid-stjerne holder vægten nede: Det er ikke let

Læs også:Serie A-giganter drømmer om Arsenal-stjerne