Video : Tipsbladet
Premier League

Av, Chelsea: Conte-fyring kostede 228 millioner

Chelsea skulle betale hele 228 millioner kroner, da de tilbage i sommeren 2018 sagde farvel til Antonio Conte.

Efter to år på Stamford Bridge, blev Antonio Conte tilbage i sommeren 2018 fyret fra jobbet som Chelsea-manager. 

Dette til trods for, at han i sin første sæson vandt Premier League med The Blues og i anden sæson hev et FA Cup-trofæ hjem. 

Fyringen af Conte kom på et tidspunkt, hvor han havde 12 måneder tilbage af sin kontrakt. Samtidig gjorde den plads til landsmanden Maurizio Sarri. 

Beslutningen blev taget, da Chelsea kun kom på femtepladsen i 2017/18-sæsonen og dermede missede kvalifikation til Champions League. 

Chelsea har netop nu udgivet deres seneste regnskab for det år, der slutter den 30. juni 2019 - og her kan man se, at det kostede Chelsea hele 228 millioner kroner at fyre Sarri. 

Det er ikke just første gang, Chelsea-ejer Roman Abramovich, der overtog klubben tilbage i 2003, har skulle bruge penge på en fyring af en manager. Siden russeren overtog klubben har de haft Claudio Ranieri, José Mourinho (to gange), Avram Grant, Luiz Felipe Scolari, Guus Hiddink (to gange), Carlo Ancelotti, Andre Villas-Boas, Roberto Di Matteo, Rafa Benitez, Antonio Conte, Maurizio Sarri og nu Frank Lampard som klubbens managers. 

Conte er nu manager hos Inter, hvor han nyder stor succes.