Arsenals fans stod bag et banner, der opfordrede klubbens ejer Stan Kroenke til at forlade klubben.
Banneret blev fløjet stadionet, der dannede ramme for klubbens Premier League kamp mod Aston Villa onsdag aften
På banneret stod der skrevet 'Back Arteta, Kroenke Out' (Støt Arteta, ud med Kronke, red.), og er en klar støtteerklæring til at give klubbens cheftræner Mikel Arteta penge til at handle i sommerens transfervindue ovenpå en skuffende sæson.
Banneret er den seneste udvikling i en lang disputs mellem Arsenal-tilhængerne og den amerikanske ejer, der kritiseres for at være for nærige med transferbudgettet i forhold til klubbens rivaler.
Og måske har Gunners-fansne en pointe. I hvert fald havde Arsenal det svært i onsdagens sene kamp mod Aston Villa, som de endte med at tabe 1-0 på et mål egyptiske Trezeguet.
Dermed missede London-klubben en mulighed for at redde lidt af æren ved at kæmpe sig op på 8. pladsen og muligheden for igen at ende over de evige rivaler fra Tottenham.
Omvendt betyder resultatet for Aston Villa, at de kravler over nedrykningsstregen, men a point med Watford og med tre point ned til Bournemouth, der ligger næstsidst.