Arsenal er i store problemer i Premier League, hvor resultaterne bliver ved med at udeblive. Af samme grund har The Gunners brug for alle stjernerne for at rejse skuden igen, men lørdag manglede man en af de helt store.
Da Arsenal-holdet gik på banen til udekampen mod Everton, var Pierre-Emerick Aubameyang nemlig ikke at finde nogen steder. Han var nemlig blevet hjemme i London, og årsagen til det afklares nu af Arsenal-manager Mikel Arteta.
Ifølge Goal.com siger Arteta:
- Pierre-Emerick Aubameyang har pådraget sig en muskelskade, og den vil holde ham ude i et par dage, forventer vi, lyder det fra Arteta.
Der er dermed ikke udsigt til nogen større pause til Pierre-Emerick Aubameyang, der dog var voldsomt savnet ude mod Everton.