Arnesen tordner: Det er typisk de englændere

Frank Arnesens navn er indblandet i en sag, hvor den tidligere Chelsea-ejer Roman Abramovic skulle have foretaget skjulte betalinger i løbet af sin tid i London-klubben. Danskeren kalder sagen for en storm i et glas vand.



Frank Arnesens navn popper i disse dage op i England.

Onsdag kom det frem fra blandt andre OCCRP og The Guardian, at Chelseas tidligere ejer Roman Abramovich skulle have foretaget skjulte betalinger til blandt andet agenter og direktører i løbet af sin tid i spidsen for klubben. 

Betalingerne skete angiveligt gennem Abramovich' offshore-selskaber på De Britiske Jomfruøer, hvorfor man altså er gået udenom Chelseas egne regnskaber. Det kan betyde, at klubben har overtrådt UEFA's regler om Financial Fair Play. Noget som blandt andet kan give klubben en pointstraf i fremtiden. 

Frank Arnesen blev af medierne blandet ind i sagen via sin tid som sportsdirektør for klubben. Medierne har gravet i dokumenter, som viser, at han modtog 250.000 pund, 2,1 millioner kroner, for konsulentydelser betalt af selskabet Ovington Worldwide Limited, som er registreret på De Britiske Jomfruøer. Han indrømmer at have modtaget pengene andetsteds fra end Chelsea. 

– Jeg ville have forventet, at betalingen skulle behandles gennem Chelseas regnskaber, men modtog den gennem en anden enhed. Jeg forstod det sådan, at tredjeparten og Chelsea var blevet enige om dette, har han sagt.

Tipsbladet har siden fanget Frank Arnesen til en uddybende snak om sagen, og her forklarer Arnesen i detaljer, hvordan det er foregået. Først understreger han dog, at han ikke har noget kendskab til, hvordan klubben har gjort det i andre tilfælde som eksempelvis med agenter.

– Helt konkret er det sådan, at jeg i min kontrakt kunne få en bonus, hvis jeg nåede nogle resultater, som var tilfredsstillende for klubben. På det tidspunkt havde jeg allerede sagt, at jeg slutter i klubben – det gjorde jeg i november. Så det her var en afsluttende tale med Chelsea om at slutte det hele på en god måde – også på grund af at jeg ville starte så hurtigt som muligt i HSV, som jeg havde skrevet under med i foråret.

Han understreger, at hans sidste kamp med Chelsea var den 22. maj 2011, og dagen efter startede han i tyske HSV. Inden skiftet fik han afrundet det hele med Chelsea.

– Det var mig, der bad om, at jeg ville fortsætte min karriere andetsteds, og jeg var meget taknemmelig for de seks år, jeg havde været der. Så gav han (Abramovich, red.) mig en bonus på de 250.000 pund og sagde, at det er fint. Det var jeg meget glad for. Vi sagde pænt farvel til hinanden, og så siger han: ”okay, så sender vi pengene”. Så sagde jeg ”send dem på min hollandske regning" – den officielle jeg har haft hos Rabobank, siden jeg var i PSV i 1985. Det gjorde de så fra det firma.

– For det første er jeg egentlig ligeglad med, hvor fanden de sender det fra, for det har jeg ikke noget med at gøre. For det andet så handlede det mere for mig om, at et år efter skulle jeg indgive min skattebillet i England, og der opgav jeg alle pengene. De tog de 45 procent, de normalt gør, i skat. Det er det. Andet er der overhovedet ikke, slår han fast. 

Årsagen til at han skulle gøre det året efter, var fordi, at man i England skal indgive sin skattebillet før den 5. april, men det var først i maj, at han stoppede i Chelsea og tog til Tyskland.

Han understreger, at han har gjort alt officielt og intet har i klemme.

– Det er typisk de englændere, de vil lave en sag ud af det. Jeg tror, jeg er den eneste, der har svaret (medierne, red.) – alle de andre har nægtet. Jeg har overhovedet ikke noget at skjule. Det er en storm i et glas vand, jeg ved ikke, hvad de snakker om. Jeg har gjort alt officielt og fulgt min kontrakt.

Frank Arnesen var ansat i Chelsea gennem flere roller fra 2005 til 2011. I dag har han en post i bestyrelsen hos PSV Eindhoven.

Chelseas nye ejere er klar over alvoren, og de har selv meldt flere sager ind til Premier League, ligesom de nye ejere ved købet af Chelsea fra Roman Abramovich satte penge til side til uafklarede sager. Premier League efterforsker flere sager i Chelsea, og en af dem er angiveligt knyttet til betalinger i forbindelse med Andreas Christensens skifte fra Brøndby IF til Chelsea tilbage i 2012. Læs mere om det her.





TOPNYHED

Skuffede i 4. division – FCK-emne er ‘eksploderet’


Dansk drømmekamp i Norge

Flere overraskelser fra start til Superliga-brag



FCK kigger med: Her stråler Ibrahim

I flæsket på Nicolai Poulsen: Det er torskedumt

Koster 545 mio. – vil til Manchester United

Derfor var han helt ude af Brøndby-truppen

Kæmper for at komme af med Pione Sisto



TIPSBLADET SPECIAL

Her er fem bud på en ny AaB-træner


Hoff Thorup under pres – Wilshere kan afløse ham

Ført fra hinanden efter slutfløjt i Parken

Kvistgaarden forklarer: ‘Nogle rigtig søde øjne’

FCK på plads i Sverige – kiggede på venstre back



TOPNYHED

Laudrup spår stort drama: Alle bliver ramt


Hev fat i Achouri: Vi kender jo Felix Beijmo

En genistreg af dimensioner, Neestrup!

Sky Sport: ‘PC’ vil hente Neestrup

Dybt utilfredse: Det er meget kontroversielt

I dialog med Brøndby


Fanklubben
" Tipsbladet's fan panel

Kære FC København: Hvad venter I på?


Bitter Randers-træner: ‘For dårligt!’

Brian Priske kædes sammen med stort trænerjob

Frederik Birk: Det får du mig ikke til at sige!

‘Hvad tror du selv? Ingen kommentarer!’



Alle i Superligaen burde jagte Silkeborg-stjerne

Brandvarme Makienok sænker OB

Så presset er din Superliga-klub

Udlejet FCK’er fortsætter storform: Assistkonge!

Driller Brøndby-helt: ‘Vattet spark!’

Trænerkarusellen har fart på i Aalborg

Thomas Mikkelsen hyldes i Brøndby

Legendesøn scorer mål på samlebånd i Brøndby


EKSKLUSIVT

FCM-stjerne: – Jeg ved ikke, om jeg er enig


Neestrup ryster på hovedet af snak om kæmpe budget

AaB-boss: Vi har snart en ny cheftræner

‘Du får ikke din Viaplay-overskrift’

Hyldes af Christian Eriksen

Lukas Hradecky kan lave kontroversielt skifte

‘Det er hans skyld, hvis de rykker ned’

Tidl. AGF’er fremhæver FCK-stjerner: Fantastiske! 

Stor bet: Brøndby-profil ude med skade

Peter Sørensen: Det har været selvmorderisk, AaB!

Laudrup om dansker: Måske de ikke tror på ham

En umulig mission at holde på ham

Pønser på at hente Marcus Rashford

Vanvittig kamp – sender Brøndby Stadion i ekstase!

‘Det er forfærdeligt!’

Satte pisset i kog: Dem har jeg ingen respekt for

Revser Man Utd: ‘Uretfærdigt behandlet’

Jacob Neestrup bringer FCK-darling fra start

AaB’s fremtid er på spil i disse timer

Klubchef reagerer på FCK-rygte: Han er god!

Dansk trænerduo fyret – klubboss forklarer

Dansk ‘maskine’ storhyldes i Holland

Roser Brøndby – peger på Filip Bundgaard