Manchester United købte en superstjerne i Alexis Sanchez i januar 2018 og sagde farvel til en ganske ordinær spiller halvandet år senere.
Nærmest intet fungerede for chileneren i Manchester United-trøjen, hvor han var en skygge af sit Arsenal-jeg, og derfor gav det mening, at De Røde Djævle i sommer udlejede offensivspilleren til Inter med en købsoption.
Læs også:Avis: Liverpool vil købe Raheem Sterling tilbage
Alt tyder dog på, at Alexis Sanchez snart vender tilbage til Old Trafford igen.
Chileneren har - dels på grund af en skade - heller ikke været en succes i Inter, og både The Telegraph og Daily Mail skriver, at Milano-klubben allerede har besluttet ikke at veksle lejeaftalen til en permanent kontrakt. Ifølge Daily Mail vil det koste Inter godt 167 millioner kroner at købe 31-årige Alexis Sanchez fri af Manchester United, og de penge vil italienerne ikke bruge.
Læs også:Tirsdagens Rygtebørs: Manchester United skifter kurs efter balladesag
I Manchester United vil man næppe opføre en æresport for Alexis Sanchez, når han igen stempler ind. Chileneren har til sommer to år tilbage af sin kontrakt med klubben, og han tjener angiveligt fire millioner kroner om ugen.
Det er penge, Manchester United meget gerne vil spare, men det bliver ikke nogen nem opgave at afskibe Alexis Sanchez, der har været en skygge af sig selv i to år.
Læs også:Avis: Real Madrid vil have Martin Ødegaard tilbage
Læs også:Morten Bruun om Solskjær: Han ligner en pryglet hund
Læs også:Top 10: De bedste U21-spillere i Premier League