Der er ikke mange forsvarsspillere, som formår at holde snor i Sergio Agüero, men Virgi van Dijk har haft ganske godt fat i Manchester City-spilleren de seneste kampe, de har stået over for hinanden.
Det har Sergio Agüero selvfølgelig også bemærket, og han lægger da heller ikke skjul på, at han synes Liverpool-profilen er en forrygende midterforsvarer.
Læs også:Chelsea-AC: Her er de tre bedste angribere, jeg har spillet mod
I et interview med El Chiringuito forklarer han også, hvad det er, der gør van Dijk så god.
- Vi ved alle, at van Dijk er en de bedste midterforsvarere i verden. Han er stærk, høj og har en utrolig fysik. Han er meget stærk mand mod mand. Han bruger sin krop. Og fordi han er så høj, har han også disse lange ben.
Læs også:Her er Premier Leagues mest effektive målsluger
- Det ligner ikke, at han er hurtig, men det er han på grund af sine lange ben. Han kan nå overalt. To skridt for ham er 50 for mig.
- Det, jeg bedst kan lide, er hans måde at være klog i sin måde at forsvare på. Han er ikke nervøs, når han markerer. Han er meget påpasselig og tålmodig. Det gør det svært for mange angribere, siger Agüero.
Senest de to spillede over for hinanden var i november, hvor Liverpool vandt 3-1 på Anfield. Her formåede Agüero ikke at score.
Læs også:Corona-krise i Premier League: En kattelem til CL for Manchester City?
Læs også:van Dijk afslører: Han har været den bedste modspiller
Læs også:Chelsea-stjerne er imponeret: Konkurrent er verdens bedste