Dortmund har afvist dens tilstedeværelse, men en lang række engelske og internationale medier bliver ved med at påstå, at Erling Braut Haaland har en frikøbsklausul på 530 millioner kroner, som bliver aktiv i 2022.
Men er den reel, skal der stadigvæk mange flere penge på bordet, før en klub kan signe den til den tid 22-årige norske angriber. Haaland er repræsenteret af den kontroversielle superagent Mino Raiola, og ifølge Mundo Deportivo vil en interesseret Premier League-klub også være nødsaget til at betale ham en sum på 150 millioner kroner.
Læg dertil, at Hålands familie, heriblandt faderen Alf-Inge Haaland, angiveligt også skal have en betaling på 70 millioner kroner. Dermed ender omkostningerne for en eventuel transfer med at stige til omkring 755 millioner kroner.
Man kan argumentere for, at det stadig er en skarp pris, hvis Haaland fortsætter med at bombe mål ind efter behag, men der er alligevel en verden til forskel på £64 millioner og £91 millioner.
Manchester United, Manchester City og Liverpool skulle være de engelske klubber, som lige nu holder nøje øje med nordmandens udvikling.